Vejle24 giver dig her overblikket over ugens spændende arrangementer i Vejle. I denne uge er der en blandt andet del musik og et stort marked på programmet.
Den første måned af 2019 er snart et overstået kapitel, men selvom nytårsarrangementerne er ved at ebbe ud, sker der stadig en del i byen..
Jazz i Bygningen
Den 31. januar kan du høre god jazz, når Gunhild Carling & Red Hot Four +1 gæster Bygningen sammen med sit stærke team af musikere: Steffen Juul Hansen på klarinet og sax, Jan Nielsen på piano, Ib Haagen på banjo, Torben Nickelsen på bas og Lars Meidal på trommer.
Sommer i Tyrol
Fra den 30. januar til den 3. februar præsenterer Vejle Musikteater og Vejle Musical Teater Sommer i Tyrol, som må siges, at være en musicalklassiker for hele familien. Ligesom ved tidligere lejligheder er det Vejle Symfoniorkester, som står for musikken.
Comedy med Conrad
Den 1. februar slår Vejle Musikteater dørene op for noget anderledes comedy, når britiske Conrad Molden og danske Per Sodemann gæster teatret på deres comedy tour.
Showet er delvist på dansk og engelsk, og handler om at Conrad elsker Danmark, danskerne og vores hyggekultur. Samtidig er der dog en del ting han finder underligt, og dem tager han op til overvejelse. Per Sodermann er stadig ny inden for comedy, men er lige nu aktuel i den nye serie Sunday.
Hyldest til Springsteen
Fredag den 1. Februar bliver der opført en hyldest til Bruce Springsteen, når Michael Christensen opfører ”The Boss tribute to Springsteen”. Det bliver kaldt et af de bedste, mest energiske og autentiske bud på absolut troværdig hyldest til Bruce Springsteen. Koncerten finder sted i Brejning Forsamlingshus.
Kæmpe loppemarked
Den 2. og 3. februar kan du for første gang shoppe retroguld i Vejle. Danmarks hyggeligste retromarked og største secondhandmarked kommer for første gang til Vejle i Spinderihallerne.