Når Triangle Razorbacks i morgen spiller hjemme er Mikkel Dunlap Svane på holdkortet. Optakten for den 24-årige offensivspiller har dog været alt andet end normal.
Mikkel Dunlap Svane sov i halvandet døgn, da han sidste onsdag vendte hjem til Danmark. Han var fuldstændig fysisk og psykisk drænet, efter at han i ti dage havde hjulpet til med at bekæmpe de store skovbrande, som i sommer har hærget Sverige.
I sin tid besluttede Mikkel Dunlap Svane sig for at blive brandmand, da han på Discovery Channel så nogle programmer med brandfolk, som bekæmpede store skovbrande i Californien. Han fandt dog ud af, at det ikke var så let, at få arbejde i USA.
I stedet arbejdede han efter endt uddannelse, blandt andet som brandmand i Esbjerg Lufthavn. I dag har han skiftet spor: Han læser til sygeplejerske i Slagelse, men er stadig tilknyttet beredskabet som frivillig brandmand. Og da han i midten af juni fik en SMS fra Beredskabsstyrelsen, hvor de spurgte om, han kunne være interesseret i tage til Sverige, var han slet ikke i tvivl.
”Jeg smed alt hvad jeg hænderne, for vi må jo hjælpe hinanden i det her fag. Jeg fik byttet de sidste vagter på arbejdet. De havde forståelse for, at jeg skulle derop. Derefter skulle jeg have været på ferie med min søster, men hun var også helt forstående,” fortæller han.
Helvede kunne pludselig gå løs
Derfra gik det stærkt. Egentlig gik det først op for Mikkel Dunlap Svane, hvad han havde gang i, da han sad i bilen på vej til Sverige. Han fik dog ikke megen tid til at fundere, for kort tid efter ankomsten i Sverige blev han sendt ud med det første hold.
”Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Det er helt vildt, hvor mange kræfter naturen har. Ilden kunne vende på en tallerken på et splitsekund,” siger han og uddyber: ”Du kunne sidde og spise din frokost, og så gik helvede pludselig løs. I de tre år jeg har arbejdet som brandmand, har jeg aldrig oplevet noget lignende, og jeg synes ellers selv, jeg har oplevet meget.”
Mikkel Dunlap Svane fortæller, at han blandt andet har været med til at slukke flere gårdbrande og store, kontrollerede hedebrande – men at intet af det, kunne sammenlignes med oplevelserne i Sverige.
”Her var det ilden, der kontrollerede, hvordan vi skulle arbejde – og ikke omvendt. Men stor cadeau til vores indsatsledere, som skulle holde tungen lige i munden, og kommunikere på tværs af sprog. Hvis det var ved at gå galt, kaldte de forstærkninger fra luften med vandfly og helikoptere. Så fløj de her helikoptere rundt og smed vandbomber tyve meter fra dig, så det føg op med vandstøv,” fortæller han.
Da himmel og jord stod i ét
Ti dage i Sverige blev det til for Mikkel Dunlap Svane, som fortæller, at han maksimalt fik sovet seks timer, før han skulle ud i felten igen. Især de første dage var kaotiske.
En af disse dage oplevede Mikkel Dunlap Svane, at en tanke pludselig slog ned i ham.
”Himmel og jord stod i ét. Branden var kun tyve meter fra os, og helikopterne fløj over vores hoveder, da jeg fik en tanke. Wow! Det her er farligt. Jeg kan faktisk dø af det her. Men så tænkte jeg på, at jeg har haft de bedste undervisere, og at jeg føler, at jeg er god til det, jeg laver. Når jeg holder øje med mine kolleger, så holder de nok også øje med mig.”
På den måde skubbede Mikkel Dunlap Svane tanken væk, og fortsatte sit vigtige arbejde.
Stor lokal opbakning
Efter de første hektiske dage, fortæller Mikkel Dunlap Svane, at der kom lidt mere ro på det sidste stykke tid i Sverige.
”Man kunne tydeligt se en udvikling for hver dag. Det blev mere og mere kontrolleret, fordi det gik så godt. Det var fedt at vide, at det man gjorde, var det rigtige, og at det gjorde en forskel,” siger han.
De lokale svenskere viste også deres støtte til de udenlandske brandfolk, som hjalp dem med slukningsarbejdet.
”Jeg er helt overvældet over al den støtte, vi fik fra de lokale. Vi fik så meget ros, og man kunne virkelig mærke, at det betød noget. Det er jo også klart, når deres huse er i nærheden. Sådan ville man også selv have det.”
Parat til at tage afsted igen
Nu har han været hjemme igen i godt en uge, og Mikkel Dunlap Svane har haft tid til at komme sig – og få sovet igennem ikke mindst. Han tøver slet ikke på spørgsmålet om, hvorvidt han er parat til at tage af sted igen.
”Helt sikkert. Det var en fed oplevelse. Men jeg håber ikke på, at det bliver nødvendigt. Vi tager en uddannelse for at træde til, hvis der sker noget, men inderst inde håber man på, at der ikke bliver brug for det.”
Med tanke på klimaforandringerne, tyder en del dog på, at brandfolk i hele Europa får mere travlt i fremtiden. Det er noget der bekymrer Mikkel Dunlap Svane. Altså ikke at han skulle få travlt – men de menneskeskabte klimaforandringer.
”Der er jo en grund til, at vi får meget varmere somre. Det er klart noget, jeg har tænkt over. Det er også nu, der skal gøres noget ved det, hvis der skal være en fungerende jord til vores oldebørn.”
Pendler fra Slagelse til Vejle
I de sidste to sæsoner har Mikkel Dunlap Svane tørnet ud for Triangle Razorbacks Nationalligahold, hvor han spiller right guard. Da han i januar startede på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, flyttede Mikkel Dunlap Svane samtidig til vestsjællandske by, men det har ikke forhindret ham i at fortsætte i Vejles stolte amerikanske fodboldklub.
”Jeg prøver at komme til så mange træninger, som muligt. Så kan jeg lige besøge noget familie på vejen. Jeg ser jo mig selv som Razorback, og så må man jo finde en løsning.”
At han ikke fik trænet, mens han var i Sverige, ser offensivspilleren i øvrigt ikke nødvendigvis som en ulempe. Forskellen på at slukke store skovbrande, og på at spille amerikansk fodbold, er nemlig ikke nødvendigvis så stor endda.
”Begge steder er der et team, som ikke er stærkere end det svageste led. Vi løfter i flok, og du klarer ikke nogen opgaver ved at tænke, at du er en verdensmand, der klarer det hele alene. Du er nødt til at arbejde sammen.”
Mikkel Dunlap Svane og Triangle Razorbacks spiller deres næste kamp i nationalligaen allerede i morgen, lørdag, klokken 15.45, hvor de hjemme på Vejle Atletikstadion tager imod Aab 89’ers. Kampen kan streames live her.