Te­ma­dagen`Hjernen i fokus´ er aflyst

Eventet er aflyst. Foto: Pressefoto

Temadagen "Hjernen i fokus" tirsdag den 10. marts i Sundhedshus Vejle er aflyst. Her skulle neuropsykolog Camilla Kiib, Helle Arndt, Anne-Sophie Schmidt, Bettina Schmidt Olesen, konsulent fra Center for Specialundervisning til Voksne (CSV) blandt andet have holdt foredrag.

Vejle Kommune og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole aflyser temadagen for at forbygge spredning af COVID19 og beskytte borgere, der er særligt udsatte og sårbare. Det sker som led i den nationale forebyggende indsats.

Beskyt dig selv og andre mod smitte med disse råd

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn

God hygiejne er den allerbedste metode til at forebygge smitte med ny coronavirus. Det gælder både for at beskytte sig selv, men i høj grad også for at beskytte andre, særligt de ældre og svækkede. Derfor opfordrer vi alle til at følge de fem gode råd. Det gælder både på arbejdspladser, men også i offentligheden, når man fx kører med offentlig transport.

Luftvejsinfektioner, som ny coronavirus, spreder sig bl.a. via håndtryk, overflader eller små dråber fra hoste og nys. Og det er det, de fem gode råd skal være med til at forhindre.