Vejlenserne valfarter til Bilka for at få de sidste nytårsindkøb på plads. Spørgsmålet er, om de mange mennesker i varehuset er forsvarligt i forhold til et stigende smittetryk.
Det er en stor indkøbsdag, og regeringen har forsøgt at sikre sig, at danskerne ikke skulle valfarte til butikkerne ved at lukke de fleste butikker indtil den 17. januar.
Det virker en anelse underligt, at de butikker, der kunne afhjælpe med det store pres i Bilka, der kunne levere gode produkter til nytårsaften, er tvunget til at holde lukket, således alle handlende stuves sammen i de samme butikker.
Handlen i Bilka Vejle har stiler i hvert fald mod noget, der kan klassificeres som uforsvarligt i disse coronatider, i hvert fald hvis man spørger Martin Hansen fra Bredballe, der tog ovenstående billede, da han skulle en tur i Bilka.
"Mon smittetallet falder med så mange mennesker i Bilka," skriver Martin til Vejle24 i en mail, hvor han også har vedhæftet billedet.
Hvad mener I? Skulle regeringen have sørget for bedre åbningstider til specialshops, så handlen kunne spredes ud? Eller har Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne fat i den lange ende, også selvom folk stuver sammen i de store varehuse?