I 1975 flyttede Martin Sikærs forældre til Vejle, og tog den dengang 3-årige Martin med sig. Familien slog sig ned på Umanakvej på Søndermarken, og siden da har Martin Sikær levet sit liv i Vejle. En overgang flyttede han helt ned i Østbyen, men nu er han tilbage på Søndermarken, hvor han bor med sin kone og sine tre døtre på 4, 7 og 8 år.
Martin Sikær er arveligt belastet. Hans far var skoleleder, og hans mor og hans tre søskende er alle skolelærere. Det er han faktisk også selv, men uddannelsen bruger han ikke. I mange år han har været restauratør, og i dag ejer han caféen Conrads og No14 Vinbar, som ligger lige overfor hinanden i den Smidtske Gård i centrum af Vejle.
Derudover sidder han i byrådet for Socialdemokraterne. Han blev valgt ind i 2009: Samme år, hvor hans far, Peter Sikær, trak sig ud af lokalpolitik efter en årrække i byrådet.
Dette er den femte udgave af Vejle 24’s faste søndagsinterview Mit Vejle.
Hvorfor bor du her?
Jeg er vejlenser med stort V. Jeg bor stort set midt i en skov, og alligevel tæt på alt, hvad jeg har behov for af fritidstilbud, skole og transport, så jeg kan næsten svare: ”Hvorfor ikke!?” Min barndom på Søndermarken var tryg og god, så derfor var det helt naturligt at vende hjem igen.
Hvilket er dit yndlingssted i Vejle?
Jeg har ikke et særligt sted, hvor jeg søger hen, men hvis jeg skal nævne ét sted, må det være Søndermarksskoven. Der byggede jeg huler og dæmninger, og legede cowboydere og indianere i min barndom - og jeg bruger stadigvæk skoven. Jeg husker udelukkende tilbage på min barndom som en tryg tid med fantastiske venner. Vi var mange børn på Umanakvej, og om aftenen gik man bare ned på legepladsen - og var der bare.
Og så bruger jeg selvfølgelig rigtig mange af mine vågne timer her på Conrads og vinbaren. Dygtige sportsudøvere siger, at det er fantastisk at leve af sin hobby: Jeg har det på samme måde; det her har altid været min hobby. Jeg tror først, jeg begyndte at betragte det som et arbejde, da jeg fik børn. Nu starter min arbejdsdag, når jeg har afleveret børnene, og som oftest er det også mig, der henter dem. Jeg har aftalt med min kone, at de ikke skal være i institution efter 15. Når børnene er gået i seng, har jeg så mulighed for at arbejde igen. Men det er tit ret flydende for mig, hvad der er fritid og hvad der er arbejde.
Martin Sikær havde et meget tæt forhold til sin far, og er meget præget af hans tilgang til livet. Faderen Peter Sikær døde i foråret. Ganske kort tid før hans død, gav han stjernen, som står forrest på skrivebordet til Martin Sikær.
Hvorhenne får man den bedste kaffe?
Der er rigtig mange gode kaffeudbydere i Vejle. Jeg foretrækker naturligvis Conrads eller No14 Vinbar, da det er mine butikker. Men skal jeg drikke min kaffe væk ”hjemmefra,” er Kaffebaren det foretrukne sted.
Hvorhenne får man den bedste mad?
Igen er jeg farvet af selv at være restauratør i byen. Jeg foretrækker Conrads og No14 Vinbar, men jeg tillader mig også, at være stolt på andres vegne. Det er ganske simpelt fantastisk, når MeMu laver en så unik præstation, at de får en Michellin-stjerne.
Ellers synes jeg desværre at restaurationsmiljøet i Vejle har taget en ærgerlig drejning i retning af kvantitet frem for kvalitet. Der er alt for mange buffetrestauranter, de er simpelthen overrepræsenteret. Problemet er at når der er så mange, så begynder de at konkurrere på prisen. Hvis du kun betaler 79 kroner for en buffet, kan du som kunde selv tænke over, hvor mange penge der er til råvarer.
Heldigvis er der også tiltag, der går i modsat retning. Jeg var for nylig til reception hos Enzo & C, der har besluttet at tage alle råvarer fra øverste hylde. Det kan jeg godt lide; at det ikke handler om, hvor stor en pizza man kan lave, eller hvor meget man kan putte på den. Jeg har svært ved at se andet end, at det kan blive en succes.
Har du et stamsted i byen?
Før vi fik børn, spiste min kone og jeg ude minimum to gange om ugen. Det endte med at vi kom op at skændes om, hvem der skulle vælge hvor, fordi vi havde prøvet de fleste restauranter. Vi yndede blandt andet at komme på Tortilla Flats, der altid holder et stabilt højt niveau. L’Angolo i Midtpunktet synes jeg også er et dejligt sted.
Men når man har børn på 4, 7 og 8 år så vinder Den Gyldne Måge oftest. Mine børn kan rigtig godt lide at komme på restaurant Shangrila, så der har vi været en del. Det er jo en buffetrestaurant, og jeg ved godt, at det er ret selvmodsigende. Men hvis man skal have en chance for at se hinanden lidt i øjnene, er det godt at der er et boldrum, hvor børnene kan lege.
Om søndagen kan hele familien godt lide at komme herned på Conrads. Både Conrads og No14 Vinbar er naturligvis også et stamsted for min familie og jeg.
Da Martin Sikær åbnede No14 Vinbar, glemte han i første omgang at budgettere med indkøb af vin. Det kostede 400.000 kroner. ”Det gør ikke den store forskel for mig om jeg har 200.000 eller 2 millioner på bundlinjen. Forskellen er at hvis jeg har 2 millioner, investerer jeg dem i noget tovli’. Min bogholder er begyndt at sende mig skæve blikke, fordi jeg ikke har gjort noget vildt i 2 år,” siger Martin Sikær. Senere fortæller han om planerne om at løfte førstesalens loft på Conrads op til kip. For egne penge - selvom det er en lejet bygning.
Hvis du fik en stor pose penge, hvad ville du så gerne forandre ved byen?
Jeg synes folkeskolen i Vejle er underfinansieret. Hvis en stor pose penge er 100 millioner, kunne jeg godt bruge de 90 på at løfte folkeskoler, dagplejer og institutioner. Vejle Kommune har som mål at have Danmarks bedste folkeskole. Det behøver ikke at være den dyreste, men det er naivt at tro, at vi kan få den bedste, hvis vi bruger 20-25% færre penge, end dem, der bruger mest.
Hvis der med spørgsmålet tænkes på bygninger og veje, vil jeg helt klar investere meget i fremkommelighed. Vejle er på en gang begunstiget og begrænset af byens geografi. Vi har bakkerne med Nørremarken på den ene side og Søndermarken på den anden. På den tredje side har vi fjorden og den fjerde side er ådalene. Derfor tror jeg vi kommer til at bruge en del penge i fremtiden på, at lave tunnelløsninger. De er dyre, men nødvendige.
Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du så gerne fjerne i byen?
En bulldozer er måske lidt voldsomt, men jeg mener, det er en fejl, at vi ikke får lavet en aftale med Kemivirksomheden Brenntag, om at flytte et andet sted hen i kommunen. Som det er lige nu, vejplanlægger vi udenom ejendommen, selvom den med stor sandsynlighed skal væk, når den tidsbegrænsede lejekontrakt udløber i 2030.
Det er en uholdbar situation for både virksomheden, og for Vejle og dens indbyggere. At gå rundt om den varme grød det ene år efter det andet, synes jeg ikke er rimeligt. Vi skal for alt i verden ikke smide virksomheder ud af kommunen, så vi skal finde et sted, hvor Brenntag kan blive liggende, så længe de har lyst til.
”Jeg tror at grunden til, at jeg har lidt nemmere ved at komme i modvind som politiker er, at jeg ikke har min identitet bundet op på at være lokalpolitiker. Jeg har ikke så meget at miste. Jeg er først og fremmest familiefar, så restauratør og så politiker.”
Hvad mangler Vejle?
Vejle mangler meget, men byens størrelse taget i betragtning, synes jeg vi er godt med. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i fremtiden ikke prøver at efterligne Aarhus, men prøver at finde unikke løsninger. Vi må aldrig nogensinde blive en miniudgave af Aarhus, der vil vi altid være nummer to.
For eksempel synes jeg, at Posthusprojektet er et fejlskud. Projektet tilfører intet nyt, men er den samme metervare som leveres andre steder. Jeg bilder mig ind, at Strøget i Vejle fungerer så godt, fordi der, udover kædebutikkerne, også er specialbutikker. Det er der en overvejende risiko for at sætte over styr, hvis der kommer et nyt kæmpe center. I forvejen har vi Bryggen og Mary’s, og der er aldrig fuldt udlejet nogle af stederne. Hvorfor søren så lave endnu et center?
I stedet kunne jeg godt tænke mig, at man på Posthusgrunden lavede en plads, hvor man kunne afholde store udendørs koncerter. Det skal ikke nødvendigvis være en stor hal, men en arena, hvor man kunne afholde store begivenheder. Folk vil gerne bo tæt ved, hvor der sker noget. Det er også derfor Rock i Byparken er så populært, men man kan ikke proppe flere mennesker ind i Byparken.
Hvad er der for meget af i Vejle?
Buffetrestauranter! Og så er vi nok ved at nå et mæthedspunkt af store og enormt dyre lejligheder. Der mangler lejligheder til almindelige mennesker. En smule mere Østerbo og lidt mindre penthouse.
Per Metzmann, som her sludrer med Martin Sikær, har arbejdet på Conrads og No14 Vinbar siden 2012. Selvom han først skal på arbejde om aftenen, er han kommet forbi med sin søster. ”Jeg vil hellere måle min eventuelle succes på, hvor længe jeg kan beholde mine medarbejdere end på, hvordan bundlinjen ser ud. På den måde er Conrads en succes, for medarbejderne er er her længe. Men det handler egentlig også om benhård business: Jeg tror at det er nemmere at møde gæster med overskud, hvis man føler sig tryg og tilpas,” forklarer Martin Sikær. Per Metzmanns søster har for nyligt fået arbejde på Conrads, selvom hun bor i Aarhus.
Hvad kunne Vejle lære af andre byer?
Man kan altid lære af at kigge på andre byer, og endda lade sig inspirere. Jeg tror bare det er vigtigt, at fremtidige projekter og måden at gøre tingene på, bliver tilpasset Vejleforhold. At tage noget ukritisk og lave en kopi i Vejle, tror jeg ikke, kan blive en succes.
Hvad kunne andre byer lære af Vejle?
Mange byer vil kunne lære en del af at besøge Vejle, men ingen vil få værdi af at kopiere os. Det er faktisk min tilgang til livet.
