Nyfunden guldskat skal udstilles på Kulturmuseet Spinderihallerne

Nogle af delene fra den prægtige guldskat fra Hjarnø, som til næste år skal udstilles i Kulturmuseet Spinderihallerne. Foto: Vejlemuseerne.

Det begyndte med to amatørarkæologers fund af et par små guldsmykker og endte med en udgravning af en guldskat på 32 guldstykker, som rummer helt nye fortællinger. Guldskatten bliver udstillet i Spinderihallerne i starten af det næste år.

Vejlemuseernes arkæologer har udgravet en guldskat på Hjarnø (en lille ø i Horsens Fjord) der stammer fra jernalderen i 500-tallet.

"Det er absolut et spændende fund, der kan rumme nye fortællinger til periodens ofringer til guderne og til datidens guldsmedekunst," siger Mads Ravn, der er forsknings- og samlingschef på Vejlemuseerne.

Første smykker fundet for to år siden

Tilbage i 2016 gik de to amatørarkæologer Terese Frydensberg Refsgaard og Brian Kristensen en tur på en mark på Hjarnø. De havde deres metaldetektorer med, og ved hjælp af detektorerne fandt de nogle opsigtsvækkende guldsmykker, som de bragte til arkæologerne på VejleMuseerne.

Her tog det ikke lang tid at beslutte, at marken på Hjarnø skulle undersøges nærmere.

Nu er arkæologernes skattejagt på Hjarnø så forbi. Den samlede skat fra Hjarnø rummer 32 forskellige dele. Blandt andet guldperler, hængesmykker, en guldnål og små guldklip, der i jernalderen blev brugt som betalingsmiddel.

Alle smykkedelene er ganske små, og flere af dem har yderst detaljerede udformninger, som viser, at 500-tallets guldsmede var ganske avancerede i deres håndværk.

"Nu er skatten gravet op, og så gælder det i den kommende tid om at få analyseret den for at få svar på, hvor guldet kommer fra, hvordan det er lavet, hvem der har bragt det med hjem, og hvorfor det netop er lagt på Hjarnø med havudsigt mod syd," siger forskningschef Mads Ravn.

DR har gennem længere tid fulgt udgravningen af skatten på Hjarnø. Her er det forsknings- og samlingschef Mads Ravn, der taler til kameraerne. Foto: Vejlemuseerne.

Tror at det er en offergave

Netop i den periode, hvor guldskatten stammer fra, herskede der kaos i Skandinavien.

Undergangsmyten om Ragnarok og Fimbulvinteren har rødder tilbage til netop 500-tallet. Muligvis fordi der i år 536 skete et voldsomt vulkanudbrud i El Salvador. Den efterfølgende store askesky bredte sig over store dele af kloden, og forskere mener at askeskyen skabte en mindre istid på næsten 10 år med alvorlige konsekvenser som misvækst og hungersnød.

I Sverige er der områder, hvor op mod 75 % af jernalderlandsbyerne blev forladt i denne tid. I det sydlige Norge skete der en drastisk nedgang i antallet af begravelser på op til 95 %. I Danmark er sporene mere dobbelttydige, men arkæologerne finder færre landsbyer fra 500-tallet end i de foregående århundreder - og så stammer rigtig meget af det guld, der bliver fundet, fra netop denne korte periode i midten af 500-tallet.

Netop angsten for kaos og undergang fik måske mennesker til at ofre eller gemme deres mest værdifulde ejendele og skatte i datidens Danmark?

"Det er fristende at konkludere, at de stakkels mennesker, der oplevede askeskyen og de hurtige klimaforandringer desperat prøvede alt for at undgå kaos. Dermed kommer guldet på banen som en dyrebar offergave til de magter, der straffer en," siger Mads Ravn og fortsætter:

"Guldskatten på Hjarnø må være nedlagt af en betydningsfuld mand, måske en stormand, der skulle vise sin magt hos guderne - at han og hans kone var værd at satse på. Vi formoder, at det er en ofring."

Kommer på særudstilling på kulturmuseet

Gudlskatten fra Hjarnø bliver central i en kommende særudstilling på Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle. Udstillingen kommer til at handle om netop den kaotiske periode i 500-tallet, hvor guder og klima, ofringer og guld smelter sammen. Håbet er at den nyfundne skat fra Hjarnø kommer til at bidrage til ny viden om perioden.

Udstillingen har allerede fået titlen Guld & Kaos og åbner i februar næste år.

Læs også

Interessen er intakt: Guidede ture i Fjordenhus fortsætter til jul