Det er et kendt ansigt, som er blevet Vejle Musikteaters nye konstituerede direktør
Tor Futtrup Bundgaard kender, med sine 17 år i Vejle Musikteater, de seneste 3 år som Souschef, Vejle Musikteater særdeles godt, Han indtager rollen som konstitueret direktør pr. 1. maj.
Den nuværende direktør i gennem 10 år, Toni Lee Larsen, valgte, som det blev offentliggjort i sidste måned, at opsige sin stilling, til fordel for et nyt job i Spanien.
Jagten på en ny frontperson
Der er samtidigt igangsat en proces for at finde den person, som fremover skal stå i spidsen for Vejle Musikteater, forhåbentligt fra sensommeren 2019.
Sofie Plenge, Kulturdirektør i Vejle Kommune, udtaler:
"Jeg er glad for, at Tor Futtrup Bundgaard har takket ja til at stå ved rorpinden i Vejle Musikteater i denne spændende overgangsfase. Det betyder, at jeg er helt tryg ved at vores vidunderlige musikteater er i gode hænder hos ham, samt det øvrige professionelle hold på musikteatret. Nu følger en spændende proces, hvor vi skal finde den person, som skal tegne Vejle Musikteater i fremtiden."