Det er væltet ind med ansøgninger til BR efter at de annoncerede, at de ville åbne 26 butikker i hele landet. 3.000 har allerede søgt uopfordret, og en lang række stillinger er i gang med at blive besat.
For nyligt blev det offentliggjort at Vejle er en af de byer, hvor BR rykker ind. Så snart genåbner butikken i Bryggen i de gamle Toys'R'Us-lokaler. Personale ser det ikke ud til, at der kommer problemer med at finde. Med den store medieomtale ser det ud til, at alle vil arbejde hos BR. Indtil videre har BR modtaget et væld af ansøgninger.
Vejlenser i spidsen
Hvem der skal besætte de mange nye stillinger er stadig uvist, men hos BR er man blevet overdynget i ansøgninger. Hele 3000 har ansøgt uopfordret til de mange stillinger, og Salling Group, der har opkøbt BR står dermed med et kæmpe rekrutteringsarbejde.
En stilling er dog allerede besat hos BR. Vejlenseren Charlotte From, kommer til at stå i spidsen for kæden som kædechef – øverste post er dermed ikke længere, så er det blot det store arbejde med at kigge 3000 ansøgninger i gennem og finde de bedste talenter, så BR igen kan genopstå.
Arbejder på højtryk
Lige nu arbejder BR-kæden på højtryk for at blive klar til de første butiksåbninger som sker sidst i marts måned. De er glade for den store interesse, og lige nu søger BR personale til alle de nye butikker
”De første fem butikschefer er netop faldet på plads, og parallelt med dette forløb, er vi også i gang med at ansatte butikkernes øvrige medarbejdere. Det er fantastisk at se, at så mange er interesserede i at arbejde hos BR. Kandidaterne kommer både fra tidligere BR-butikker og fra andre steder i dansk detailhandel,” fortæller Charlotte From.
Mange butiksåbninger i sigte
Der er virkelig mange ting der skal på plads inden de nye butikker kan åbne. Medarbejderne skal finde, butikkerne skal gøres helt klar og i det hele taget er der lagt en meget ambitiøs plan for, hvor hurtigt butikkerne kommer til at åbne.
”Når vi først er gået i gang i slutningen af marts, så følger en række butiksåbninger som perler på en snor. Vi har allerede bygget den bane, Fætter BR skal bruge til at løbe på,” forklarer Charlotte From og uddyber:
”Vores fordel er nemlig, at BR har fået et superstærkt bagland, som har masser af erfaring med alt det, der skal til for at drive butikker. Lige nu sidder mange af mine dygtige HR-kolleger fra de andre kæder og hjælper med at rekruttere medarbejdere til BR. Det er helt nødvendigt, når vi skal ansætte mindst 300 kolleger på ret kort tid.”
I BR er de lige nu i gang med at kigge på både på de mange uopfordrede ansøgninger og samtidig slår de stillingerne op, for at finde de bedst mulige kandidater til deres legetøjsunivers.
Hvis du gerne vil arbejde hos BR så kan du finde de ledige butiksstillinger her. Du skal vælge BR under ”Brand”: