Vejle Kulturpris uddelt – debutanten løb med prisen

Foto: Henrik Rothenbucher

I går blev Vejle Kulturpris uddelt. Juryen kunne vælge mellem tre nominerede, som alle havde en meget forskellig baggrund. Valget faldt på debutanten, der løb med flest af jurymedlemmernes stemmer. Vejle24 har taget en snak med en af finalisterne.

Det var tre meget forskellige genrer der i går kunne vinde Kulturprisen, der blev afholdt i Spinderihallerne i Vejle. De tre nominerede var Henrik Rothenbucher, der står bag Open Mike stand-up, Dystopia – Horrorentusiaster, og Jonas Normann der var nomineret for sin fotoudstilling ”Vestbyens Stemmer”.

Stor forskellighed blandt de nominerede

De tre nominerede var valgt på meget forskellige grundlag. Dystopia var nomineret fordi de gør det så godt, at både Koldinghus og Fængslet i Horsens vil samarbejde med dem.

Henrik Rothenbucher blev nomineret på baggrund af sit store arbejde med underholdningstilbuddet Open Mike, som Vejle Musikteater mener at have haft omkring 7000 gæster til.

Sidst var Jonas Normann nomineret for sin fotoudstilling ”Vestbyens Stemme”. Han var nomineret fordi han med sin ydmyge tilgang kan få adgang til steder og personer, som andre ikke har formået, og samtidig kan opbygge en tillid hos dem.

Debutanten vandt dommernes hjerter

Både Henrik Rothenbucher og Dystopia har tidligere været indstillet til prisen, mens Jonas Normann er med for første gang, og alligevel blev det sidstnævnte der løb af med prisen og præmien på 10.000 kr.

Om vinderen Jonas Normann sagde juryen:

”Vinderen havde formået at komme ud nogle steder, som man normalt ikke kommer ud til og samtidig tage billeder af nogle mennesker, som man normalt ikke vil gøre, men uden at udstille dem.”

Jonas Normann takker for Kulturprisen:

Vinderen havde fortjent det

Vi har fået en kommentar med på vejen fra Henrik Rothenbucher, der selvom han ikke vandt, var glad for endnu engang at være nomineret for sit arbejde med stand-up:

”Først og fremmest synes jeg, at det er velfortjent, at Jonas har vundet, og dernæst er jeg glad for at være nomineret for tredje år i træk og i finalen for anden gang. Selvom jeg ikke har vundet, så er det stadig et stort skulderklap, som viser, at de ting jeg går og laver bliver anerkendt, og har betydning for andre end bare mig selv.”

Henrik Rothenbuchers instagrampost inden finaleshowet:

Det finkulturelle sejrer

Henrik tror, at det bliver svært for hans genre at vinde Kulturprisen, for selvom han har været nomineret flere gange, så er stand-up ikke så finkulturelt, som man måske forventer det af en kulturprisvinder.

”Jeg tror uden at lyde bitter, for jeg mener, at det er velfortjent at Jonas har vundet, at så har jeg den opfattelse, at stand-up er en lidt speciel genrer, som bare ikke appellerede til alle i juryen. Og derfor tror jeg aldrig at en arrangement som Open Mike kan vinde så længe at der et mere finkulturelt tilbud blandt finalisterne,” udtaler Henrik, men slår også fast at der ikke skal ændres på konceptet Open Mike:

”Vi fortsætter vores arbejde, men vi kommer ikke til at lave nogle ændringer for at vinde en kulturpris, for det er udviklingen af komikerne og stand-up-miljøet der er første prioriteten.”

Du kan læse om da vi besøgte Jonas Normanns udstilling ”Byens Stemmer” lige her.

Læs også

Kæmpe Open Mike-afslutning: Gratis Stand-up i den helt store sal

 

Læs også