Skal du være joker til årets VM i Tartelet? Her er dine modstandere

Foto: VM i Tartelet

VM i tartelet er lige rundt om hjørnet, og nu er deltagerne efterhånden ved at være fundet – dog ønsker ledelsen bag arrangementet, at få en almindelig deltager med, som kan tage kampen op mod de mange restauranter. Så er du den bedste til at lave tarteletter, så skal du læse med her.

Den 24. august er der tarteletter på programmet i Vejle. Med Jørgen De Mylius som musikalsk indslag skal restauranterne i Vejle og omegn dyste i at lave den bedste tartelet. Men det hele handler ikke kun om tarteletter. Selve festivalen har det formål, at hjælpe børn med kræft, da overskuddet fra VM i Tartelet går til Børnecancerfonden.

Tre priser

Til arrangementet kan du løbe afsted med tre forskellige priser:

  • En kokkepris, hvor en jury skal beslutte, hvem der laver den bedste tartelet.
  • En publikumspris, hvor publikum bestemmer, hvilken tartelet de mener er bedst.
  • En innovationspris, hvor en jury, bestående af blandt andet Per Mandrup der står bag Culinary Institute, som ligger under Vejle Erhverv og Vejle Kommune, skal bedømme hvem der har lavet den mest innovative tartelet.

Så er du knaldgod til at lave tarteletter og skal du udfordre de professionelle restauranter, så har du muligheden her.

Foto: VM i Tartelet

Program

Kl. 14.30 – 16.00 Dommerpanelet bedømmer tarteletterne

Kl. 17.00 Teltet åbnes for gæsterne

Kl. 17.30 – 19.30 Der uddeles tarteletter til gæsterne

Kl. 20.00 Vinderne af VM i Tartelet kåres

Dem skal du dyste i mod

Det er ikke hvem som helst der stiller op i VM i Tartelet, og man skal virkelig være et talent for at kunne slå favoritterne. Deltagerne er Haraldskær Sinatur Hotel & Konference, Sixtus Sinatur Hotel & Konference, Restaurant GAMA, Vingsted Hotel & Konferencecenter, Thinggaard Food, Hotel Hedegaarden, Kokkedal Slot Copenhagen og Hotel Vejlefjord. Så det må siges, at være et stærkt felt, som måske langer mange tarteletter over disken hver dag.

Læs også

Døve Rikke vandt fornem sportspris

 

Læs også