Lyden af julemanden og glade børnestemmer. Duften af lune æbleskiver, varm chokolade og gløgg. En snert af ægte mexicansk chili con carne og glade spejdere, der sælger juletræer. Alt dette og meget mere finder du til Vejle Julemarked 2018.
Nedtællingen til julen er så småt i gang, og Tortilla Flats, Madindustrien, Tartan Pub, Nara Sushu og Street Food Vejle er gået sammen om at skabe, hvad de håber bliver Vejles hyggeligste julemarked.
Julemarkedet som simpelthen bare hedder Vejle Julemarked 2018 er beliggende stort set så centralt, som det er muligt i Vejle. Markedet finder sted i den hyggelige baggård bag Street Food Vejle, kun få minutters gang fra både gågade og banegård. Adressen er Dæmningen 42.
Julemanden ser forbi
Til Vejle Julemarked kan du opleve små boder med masser af julens godter, købe familiens juletræ og hygge dig med lune æbleskiver, gløgg og andre julelækkerier.
Til de mindste i familien vil der være et juleværksted, hvor det er muligt at lave små gaver, og så slår selveste julemanden et smut forbi hver søndag fra klokken 15 til 16. Og hvis ikke man har tid her, vil der også være mulighed for at sende breve direkte til ham.
For at skabe den helt rigtige julestemning får Vejle Julemarked også besøg af musikalske sjæle. Andreas og Andreas besøger julemarkedet samt kigger Nørremarkskirkens kor børn også forbi.
Vejles måske hyggeligste julemarked åbner lørdag den 24. november, og har herefter åbent fra 11:00 - 16:00 weekenderne i weekenderne den 24. – 25. november, 1. – 2. december, 8. – 9. december, og den 15. – 16. december.
Du kan følge med på Facebook-siden her, hvor der løbende bliver opdateret om, hvad man kan opleve på julemarkedet.
Flere andre julemarkeder i Vejle
Julemarkedet på Dæmningen er langt fra det eneste hyggelige julemarked, som finder sted i Vejle og umiddelbar omegn. I artiklen her kan du få det samlede overblik over alle de forskellige julemarkeder, som finder sted i Vejle i november og december.