I lørdags var der gys og gru for alle pengene, da modige løbere begav sig ud på en 5 kilometer lang rute fyldt med zombier og andre rædselsvækkende skabninger. Rædslerne var så store, at rekordmange vendte rundt.
I lørdags blev et område af Vejle omdannet til en ren gyserfilm, da Horron Run 2018 indtog Mørkedal-skoven. Modige løbere skulle igennem en 5 kilometer lang forhindringsbane, der bestemt ikke var for sarte sjæle. Der var nemlig zombier og andre skræmmende væsner indlagt på ruten, og de var allesammen klar til skræmme løberne fra vid og sans.
Aftenen var en stor succes, også selvom det i løbet af aftenen begyndte at regne. Det bidrog nemlig kun til en endnu mere intens stemning.
"Det gik super godt. Der var mange glade løbere, som alle var trætte og forpustede da de kom i mål. Det begyndte jo også at regne, så flere af dem var godt mudrede. Men stemningen var rigtig god, og der var flere der spurgte, om de måtte løbe de 5 kilometer igen," lyder det fra Per Stærk Andreasen, der er presseansvarlig for Dystopia Entertainment, der arrangører løbet.
Historisk mange turde ikke gennemføre
Rigtig mange havde valgt at deltage i Horror Run 2018, men det var langt fra alle der gennemførte. Per Stærk Andreasen kan fortælle, at et historisk stort antal deltagere vendte rundt, og løb tilbage igen.
"Vi har aldrig før oplevet så mange, der vendte om, og gik ud undervejs. Der var cirka 40 styk, der ikke gennemførte. De fortalte, at folk hoppede frem for meget skjulte steder, og forskrækkede dem, og så vendte de simpelthen om," siger Per Stærk Andreasen, der fortæller, at det er en svær balancegang:
"Vi vil jo helst ligge lige på grænsen. Der hvor det er uhyggeligt, men hvor man alligevel overvinder frygten og kommer igen. Så det er da lidt ærgerligt, når folk hopper fra, men vi forsøger at ramme grænsen,"
Haunted Hause i næste måned
Der var rigtig mange der efter Horror Run 2018 ønskede, at man lavede en tilbagevendende begivenhed eller afholdte det over to weekender i stedet for blot en.
Det vil der naturligvis evalueres på, men i første omgang, er det ikke på tegnebrættet. Vil man fortsat have gys, så kan man dog møde op i slutningen af september, hvor Dystopia åbner op for deres Haunted Hause.
Haunted Hause, som er en interaktiv horrorlabyrint, har åbent i 13 dage. Det strækker sig fra sidste weekend i september til første weekend i oktober.
Billetter kan købes her på Dystopias hjemmeside.
De tonser igennem hver mandag: Har du lyst til at blive en del af Vejles sejeste kvindehold?