Emil står bag Vejle Bibliotekernes nye podcast: ”Vi vil guide brugerne til bedre oplevelser”

Foto: Vejle Bibliotekerne

Podcasts er populære som aldrig før, og med en ambition om at engagere flere Vejlensere har Vejle Bibliotekerne startet kulturpodcasten, MAGASINET. Vejle24 har været forbi biblioteket og interviewet stemmen bag podcasten, Emil Eggert Scherrebeck.

MAGASINET er navnet på Vejle Bibliotekernes nye podcastsatsning, hvor de vil give dig inspiration til tv-serier, bøger og plader. På ti minutter guider værten, Emil Eggert Scherrebeck, dig til hvad du skal se, høre og læse. Vi har taget en snak med ham, om hvorfor Vejle Bibliotekerne skal have deres egen podcast.

Den helt rette baggrund

Værten på MAGASINET, Emil Eggert Scherrebeck, har med sin baggrund som kulturskribent og musikanmelder de rette kompetencer til at starte Vejle Bibliotekernes første kulturpodcast. Udover Emil er det andet faste medlem af redaktionen på podcasten litteraturformidler Thomas Vang Glud. Jeg mødte Emil på biblioteket i Vejle, hvor han ud over at lave podcast også er ansat som udviklingskonsulent.

Det er tydeligt, at Emil har en stor interesse i kultur, da det er et ord, han nævner mange gange i løbet af en samtale. Han er meget engageret i arbejdet med kulturen i Vejle og i at få borgerne til at få større interesse i de tilbud, som bibliotekerne kan give. Emils anden store passion, at formidle, er også noget som han både er ekspert i, og som han bruger, når han skal finde på formatet til podcasten.

”Helt overordnet set er podcast-mediet i stor vækst. De fleste større mediehuse er begyndt at producere deres egne programmer. På Vejle Bibliotekerne ser vi nogle gode muligheder i at bruge podcast-mediet i vores kulturformidling, ikke mindst håber vi på at kunne bruge det til at inspirere vores brugere til at kaste sig over nye tv-serier, bøger og plader,” fortæller Emil.

Stramt koncept

De første spæde spadestik var taget, da Emil blev ansat som udviklingskonsulent. Så Emil kunne sammen med resten af redaktionen på Vejle Bibliotekerne videreudvikle podcasten.

Emil har været den, der har stået for det meste af benarbejdet med MAGASINET, og med baggrund som journalist, har Emil styr på den journalistiske formidling. Han bruger sin kulturelle viden i arbejdet med den nye podcast – både i forhold til indhold, men også i forhold til research. Samtidig har Emil arbejde med lyd gennem sin musik. Derfor er han godt klædt på til at lave podcast.

”Vi har valgt at starte podcasten op som et forholdsvist stramt koncept. Vi udgiver ét afsnit om måneden, og i hvert afsnit er der tre kulturanbefalinger. Vi anbefaler en tv-serie, en bog og en plade. At have så stramt et koncept har været vigtigt for os, fordi det giver genkendelighed hos lytteren, og fordi det betyder, at vi ikke behøver at opfinde den dybe tallerken, hver gang vi skal producere et afsnit,” forklarer Emil.

Kulturfaglig bagrund hjælpe til indholdet.

Når Emil og resten af redaktionen skal arbejde med formatet til podcasten, vurderer de det ud fra deres kulturfaglige baggrund. Programmet skal have kvalitet og samtidig Emil bruger sit kendskab til borgerne i Vejle for at lave noget der rammer dem.

”Vores målgruppe er den nysgerrige kulturforbruger, så vi spørger altid os selv, hvilke aktuelle tv-serier, bøger og plader, der vil være mest relevante for denne målgruppe. Vi tænker også meget over formidlingen, og jeg bruger nogle forskellige journalistiske greb her. Musikken fylder også rigtig meget,” forklarer Emil.  

Pressen spreder budskabet

Lige nu er de ved at bygge en lytterskare op om MAGASINET, og Emil kan også se interaktion og tilbagemeldinger, hvor de blandt andet har fået tilbagemeldinger, på personer som følger med.

Hele arbejdet med podcasten er meget ”work-in-progress”, da det er rimelig nyt for alle på biblioteket, at arbejde med dette format.

”Vi har lavet et format, der er relativt stramt, men det er vores tanke, at det skal udvikle sig løbende. Og vi skal finde ud af, hvad folk synes er fedt at lytte til, og hvad der virker,” siger Emil.

For at få udbredt podcasten har redaktionen lavet et pressetiltag, hvor de har forsøgt at sprede budskabet gennem blandt andet pressemeddelelser. Derudover bruger de Facebook og deres egen hjemmeside, og så deler de materialet på tværs af biblioteker.

Levende afsnit

De enkelte afsnit er bygget om lyd, hvor Emil medtager en sekvens fra en tv-serien.

”Noget af det som vi rigtig gerne ville med podcasten, var at gøre kulturprodukterne levende og spændende for lytteren, så hvis man ikke kender kulturprodukterne i forvejen, bliver man forhåbentligt interesseret i dem,” fortæller Emil og uddyber:

”Hver eneste gang jeg sidder med noget vurderer jeg, hvordan man kan arbejde med det, så det bliver så spændende som muligt at lytte til.”

I første afsnit havde Emil blandt andet lavet en anmeldelse af tv-serien Black Mirror, og forsøgt at gribe det an på en måde, som ville fange lytteren. Afsnittet starter ud med en lang sekvens fra serien, hvorefter Emil speaker ind over:

”I første omgang fortæller jeg ikke, hvad det handler om, men speaker: ”Forestil dig, at du lever i en verden, hvor alt hvad du foretager dig - hver eneste lille personlige interaktion - bliver bedømt af dine medmennesker på en skala fra et til fem,” og først når man har forklaret hele den præmis, fortæller vi hvilken serie, der er tale om.

Aktuelt indhold

Det er en stor proces med at udvælge indholdet, som redaktionen vil anbefale i podcasten, for det er selvfølgelig kun det bedste indhold, som lytterne skal præsenteres for. Samtidig er det vigtigt, at indholdet er aktuelt og rost af andre anmeldere.

”Vi udvælger på baggrund af forskellige parametre. For at udfordre vores egen smag, læser vi anmeldelser, og bruger dem til at vælge ud. Men vi har også vores egen kulturinteresse som målestok,” fortæller Emil.

Emil forsøger at få set alle afsnit at de serier, som han anmelder, men det er ikke altid muligt, fordi at han ønsker at anmelde helt aktuelle serier, mens de stadig er nye. Emil vil gerne være på forkant, og vurderer det så i stedet ud fra få afsnit og anmeldelser.

”Noget af det vi rigtig gerne vil, er at skabe interesse om nye kulturprodukter – nye serier, nye bøger, nye plader. En af grundtankerne med podcasten er at vi gerne vil bruge vores kulturinteresse og viden til at hjælpe folk til, hvad der kan være interessant at se og lytte til. For der udkommer virkeligt mange nye ting hele tiden, og det kan være ret svært at få et overblik, hvis man har en travl hverdag,” forklarer Emil.

Folk skal lave mere popcast

Emil håber at formatet udvikler sig, og hans mål er at få lavet et levende podcast.

”Podcasten kan udvikle sig i mange retninger. Jeg synes for eksempel, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne få engageret nogle af Vejles borgere i det. Enten ved at de er med som interviewpersoner, eller ved at de går ud og starter en podcast selv,” siger Emil.

Lige nu er formatet kun speak, så der er masser af udviklingsmuligheder og ideer til at føre konceptet videre.

Hvis du gerne vil have inspiration til, hvilke serier du skal se, bøger du skal læse eller musik du skal lytte til, så kan du høre de forskellige udsendelser herunder: