Det sker i Vejle: Tove Ditlevsen og Onkel Reje

Forestillingen Kunsten at Dø har fået prangende anmeldelser i både Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske.

I denne uge er der masser af muligheder for oplevelser i Vejle. I artiklen her giver Vejle24 dig overblikket over den kommende uges begivenheder.

Spis dig rask

Kan man spise sig rask? Det spørgsmål stiller Umahro Cadogan når du kan opleve ham den 26. februar. Umahro Cadogan er kendt fra TV-hittet "Kan man spise sig rask?" som var det mest sete program på TV2 i starten af året.

Umahro Cadogan er lige nu en af Danmarks mest populære ernæringseksperter, og har solgt hele 500.000 bøger. Til foredraget vil han tale om, hvad du skal spise, og hvordan du skal motionere og leve, for at blive sund.

Læs mere her.

Revystjerner på Musikteatret

Onsdag den 27. februar gæster revystjernerne Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard Vejle Musikteater med stykket ”Livet – hvor svært kan det være”. Historien fortælles baglæns, så vi starter med at møde hovedpersonerne efter deres død og følger dem tilbage til deres første møde i barndommen.

Læs mere her.

Barndommens Gade

Torsdag den 28. februar bliver du taget tilbage til Barndommens Gade, når der afholdes kom-sammen-aften omkring forfatter og digter, Tove Ditlevsen i Nørremarkskirken.

Tove Ditlevsen forsøgte gennem sit forfatterskab, at tale de svages sag, men ønskede selv anerkendelse, social status og havde en angst for ikke at slå til. Hun elskede at skrive, men hendes selvkritik kom let til at overskygge det og hun havde flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger og endte til sidst med at begå selvmord. I foredraget vil Tove Bjørn Jensen fortælle om Tove Ditlevsens liv.

Læs mere her.

Danmarksmesteren i Stand-up

Torsdag den 28. februar kan du komme til Open Mike i Vejle Musikteater. Denne gang gæster den nuværende Danmarksmester i Stand-up, Phillip Devantier Vejle Musikteater. Han vil være vært, og har taget otte talentfulde komikere med sig.

Læs mere her.

Jazz

Den 1. marts kan du opleve forrygende jazz med Cæcilie Norbys "European Sisters in Jazz" på Vejle Musikteater. Cæcilie Norby er kendt som en dygtig kunstner.

Læs mere her.

Kunsten at dø

Lørdag den 2. marts kan du opleve stykket ”Kunsten at dø” som opføres på Vejle Musikteater. ”Kunsten at dø” er en anderledes men underholdende og bevægende fortælling om to klovne på toppen af deres karrierer. Vi møder dem i deres liv – på og uden for scenen, og chokeres over nyheden om, at en af dem snart skal dø.

Læs mere her.

Onkel Reje

Vi kommer i en lidt andet genre, når Onkel Reje kigger forbi Vejle Musikteater. Her kan børnene opleve hans kendte sange. Onkel Reje har taget sin faste følgesvend Brille med, og deres nyeste show hedder ”Onkel Rejes & Brilles Mega Store Magiske Trylleshow”.

Med sig har de også deres nye hjælper Linda Belinda, som skal hjælpe Onkel Reje med at udføre sit fantastiske trylleshow og fremføre de kendte sange fra Ramasjang.

Læs mere her.