Det sker i Vejle i weekenden - Den 9. til 11. november

Oplev Casino Royale in Concert fredag aften i Vejle Musikteater.

Det er blevet torsdag, og det betyder, at vi her på Vejle24 har taget et kig på, hvad der sker i Vejle i weekenden den 9 til 11. november.

Weekenden nærmer sig med hastige skridt, og derfor er vi traditionen tro, klar med at spændende program over, hvad der sker i Vejle i denne weekend.

Vi har udvalgt de arrangementer og begivenheder, som vi her på redaktionen finder mest interessant.

Fredag

Klokken 11:00 – Street Food Vejle – Åbning af Dough

Den nye italienske madbod Dough, slår for første gang dørene op i Street Food Vejle. Du har mulighed for at sætte tænderne i italienske pizzaer, der har fået et kreativt twist.

Der er mulighed for at købe pizzaer i små og store størrelser lige så vel som andre italienske deleretter.

Læs mere om Dough i Street Food Vejle her.

Klokken 20:00 – Vejle Musikteater – Casino Royale in Concert

Hvis du er den store fan af den britiske agent 007, James Bond eller bare musikken fra Ian Flemmings ikoniske film, så bør du tage et smut forbi Vejle Musikteater fredag aften.

Her bliver filmen Casino Royale, der blandt andet har Mads Mikkelsen med i skurkerollen, vist på det store lærred. Samtidig vil Odense Symfoniorkester spille musikken fra filmen live.

Det bliver en enestående oplevelse og billetterne kan købes fra 275 kroner.

Læs mere om Casino Royale in Concert her.

Lørdag

Klokken 20:00 – Vejle Musikteater – Copenhagen Drummers

De københavnske trommeslagere er klar med et splinternye show LIGHTS ON, som de tager med til Vejle lørdag den 10. oktober.

De talentfulde og yderst underholdende trommeslagere vandt TV-programmet Talent 2010 på DR. De har underholdt hele Danmark, og nu skal de underholde vejlenserne i Vejle Musikteater.

Billetprisen er 299 kroner, og showet varer cirka 1 time og 50 minutter inklusive pause.

Køb din billet til Copenhagen Drummers i Vejle Musikteater her

Klokken 21:00 – Bygningen Vejle – Carpark North + The Grenadines

Carpark North leverede en storslået koncert, da de var hovednavn til den første omgang Rock i Byparken 2018 i Vejle.

Nu er de tilbage og klar til at give endnu en fed koncert, når de indtager bygningen på lørdag. Til at varme aftenen op har Carpark North taget The Grenadines med sig, og det danske band med tre år på bagen er klar til at sætte festen i gang.

Prisen for koncerten er 295 kroner i forsalg og 315 kroner i døren.

Du kan købe billetter her.

Søndag

Klokken 18:00 – MCH Arena (Herning) – Superligakamp FC Midtjylland vs Vejle Boldklub

Vejle Boldklub skal forsøge at følge op på det flotte resultat fra mandagens opgør mod AC Horsens. Det bliver dog ikke nogen let kamp, når de skal møde de danske mestre fra FC Midtylland.

Kampen spilles klokken 18:00 på MCH Arena i Herning, men hvis man ikke ønsker at køre de 40 minutter, så kan man se kampen på diverse sportsbarer i Vejle eller på TV3Sport hjemme i stuen.

Du kan købe billet til kampen her.

Ekstra: I dag, torsdag den 8. november, genåbner The Burger Shack i Vejle Midtpunkt. Restauranten har fået nye franchisetager, og de kører med tilbud på en burgermenu til 65 kroner.

Læs om genåbningen her