The Burger Shack i Vejles Midtpunkt starter et helt nyt koncept kaldet: Vejle Burger Week, hvor der skal sættes fokus på kvalitetsburgeren, og det gøres med et stort tilbud.
Det er ikke mange uger siden, at The Burger Shack I Vejle genåbnede deres forretning med en ny franchisetager. Genåbningsdagen fejrede de med tilbud på en burgermenu for 65 kroner, men den pris er de allerede klar til at slå med et helt nyt koncept.
The Burger Shack Vejle meddeler, at de vil starte Vejle Burger Week 2018, hvor der skal sættes endnu mere fokus på den populære amerikanskfødte-ret.
“Vi har nu fået fintunet alt i restauranten og vores nye franchisetager er nu helt klar til at grille en helt masse burgers til alle Vejlensere. Det fejrer vi med den første version nogensinde af: Vejle Burger Week.” fortæller Chrostoffer No fra The Burger Shack.
Vejle Burger Week er en uge i burgerens tegn, hvor der for kunderne vil være mulighed for at teste kvalitetsburgere, og i den anledning sælger de en burgermenu hele ugen for 50 kroner. Der vil samtidig være mulighed for at deltage i konkurrencer og vinde spændende præmier hele ugen.
Kan blive et tilbagevendende koncept
Fra den 23. november til den 29. november afholdes Vejle Burger Week for første gang, men Christoffer No håber på, at man kan gøre det til en tilbagevendende tradition, hvor man hylder den dejlige spise med gode priser.
“Vi ønsker at Vejle Burger Week skal være en tilbagevendende tradition som hvert år med nye initiativer skal sætte fokus på det vi elsker aller mest nemlig kvalitets burgers”
The Burger Shack i Vejle kan findes på Nørregade 83 i Midtpunktet, og en menu består af burger, pommes og en sodavand.