Indian Hut Vejle: Ærlig mad med masser af velsmag

I jagten på Vejles bedste Take Away har vi smagt på maden fra Indian Hut Vejle. Man siger jo at tredje gang er lykkens gang, og der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at den indiske restaurant hævede barren betragteligt i forhold til Kebab House og DaVica Pizza, som vi tidligere har fået leveringer fra.

Det var to anmeldere med vidt forskellige forudsætninger, der fredag aften tog Indian Huts menukort ved nærmere øjesyn. Den ene anmelder har rejst meget i Indien, og er begejstret for det indiske køkken og de mange krydderier. Den anden anmelder er hverken så glad for ris, eller for mad, der brænder for meget i munden.

Hvad anmelderne er enige om, er dog, at de godt kan lide lammekød, så de besluttede sig for to retter med lam. Den ene ret var Lam Masala med tomat og cashewnøddesauce og lammekød. Den anden Dhania Lam, som er beskrevet som en karryret med lammekød og overflod af frisk koriander og tomater.

Derudover blev der bestilt to gange brød på siden. Henholdsvis et Naan-brød med hvidløg og et Paratha.

For sen levering

Maden blev bestilt lidt vel sent, og vi fik at vide, at den senest ville ankomme halvanden time senere, klokken 21. Fair nok, det er jo nu engang travlt fredag aften. På trods af den konservative tidsplan, ankom maden dog først klokken 21.20, så det var et par yderst sultne anmeldere, som satte sig til bordet og så nærmere på retterne.

To velsmagende retter

Indisk mad vinder nu engang ikke mange point på udseendet, så hurtigt besluttede vi os for at smage på retterne. Vi besluttede os også for at dele det hele, nu hvor det var muligt.

På trods af de to anmelderes forskellige forudsætninger, stod det hurtigt klart, at de alligevel var ret enige om dommen.

Retten Lam Masala var en lækker cremet ret med masser af smag af cashewnødder, og som Indiens-kenderen sagde: ”Det er absolut ikke en selvfølge, for cashewnødder er bestemt ikke billige.”

Den anden ret, Dhania Lam med overflod af frisk koriander, faldt også i begge anmelderes smag – overraskende nok.

Det var indiens-kenderen, som havde valgt denne ret, og det havde den anden anmelder aldrig gjort. Han er bestemt ikke begejstret for koriander, som ifølge ham smager mest af parfume. Angiveligt skulle der være nogle genetiske forskelle som gør, at folk opfatter koriander så forskelligt. Under alle omstændigheder var begge anmeldere glade for retten. Den smagte dejligt afstemt, og havde en behagelig underliggende koriander-smag, som på ingen måde overdøvede de mange andre smage.

Selvom de var uenige om, hvilken ret, der var den bedste, var begge anmeldere enige om, at begge retter var velsmagende. De var behageligt krydrede, nok tilpasset danske ganer en smule, men på ingen måde kedelige alligevel.

Desuden var det to meget ærlige retter. Forstået på den måde, at de smagte, som de var beskrevet på menukortet.

Utroligt lækre ris

Risene fra Indian Hut er en historie for sig selv.

Som sagt er den ene anmelder ikke så glad for ris. Det bunder blandt andet i en barndom med alt for mange kedelige, klistrede og løse ris. Risene fra Indian Hut har dog delvist ændret hans syn på ris.

Risene mindede på ingen måde om løse ris. De var krydret med alverdens krydderier, og var derfor også helt orange. Den eneste ulempe ved det, er at man er nødt til at pille nelliker, laurbærblade og hele peberkorn væk fra risene, før man går i gang, hvis man vil undgå ubehagelige overrasker. Det er dog det hele værd.

Derudover var de kogt til perfektion, så der var lige dét bid i, som gør dem behagelige at spise.

To meget forskellige brød

Som sagt bestilte vi også to forskellige brød, og de smagte meget forskelligt.

Det klassiske Naan-brød var desværre meget tørt i midten, og vådt på en ubehagelig måde på ydersiden. Det smagte lidt som en nybagt bolle, som var blevet lagt i fryseren mens den stadig var varm, og havde fået lov til at ligge der lidt for længe. Måske var det forklaringen: At brødet var kommet for tidligt, eller havde været for længe i fryseren. I hvert fald blev Naan-brødet ikke spist op.

Det andet brød kaldet Paratha var til gengæld utrolig lækkert. I mangel af bedre beskrivelser smagte det lidt som en pandekage lavet udelukkende af brunet smør. Det smagte usundt på den helt rigtige måde, og det største problem var, at vi kun havde bestilt et stykke. Det smagte af meget mere.

Bortset fra et stykke tørt Naan-brød, som blev levnet, blev der spist op. Også fordi mængden af ris og mængden af "sovs" var godt afstemt.

Pengene værd

For to retter og to gange brød måtte vi af med 240 kroner – men det var absolut pengene værd.

På trods af meget forskellige forudsætninger og meninger om det indiske køkken, var anmelderne enige om, at det var to dejlige velsmagende retter. Indiens-kenderen tøvede ikke med at kalde smagene for autentiske, og indiens-skeptikeren fik hverken smagsløgene brændt af eller blev mere koriander-forskrækket.

Der var desuden rigeligt med mad. Vi var skrupsultne da maden ankom, men blev alligevel rigeligt mætte. Hvis ikke man er meget sulten, kan man altså sagtens dele. En ret er måske for lidt til to personer, men to retter til tre personer går sagtens an.

Til gengæld var Naan-brødet decideret dårligt. Det opvejes dog at et utroligt lækkert andet brød.

Alt i alt ender vi med at give Indian Hut følgende vurdering:

På trods af lidt sløv levering og et dårligt naan-brød, ender Indian Hut Vejle op med næsthøjeste vurdering på fem bølger. Der er masser af velsmag. Man får, hvad man bestiller. Og så var både deres ris og Paratha-brødet i særklasse.

SÅDAN GØR VI:

Vi bestiller det på menukortet, vi tror vil skabe den bedste smagsoplevelse for os selv, men altid minimum to forskellige retter.

Vi kigger på:

1. Bliver maden leveret til tiden. Nogle bestillinger bliver foretaget i dagtimerne, andre om aftenen, så derfor ser vi ikke på, hvor hurtigt det ankommer – men blot om den ankommer nogenlunde til den lovede tid.

2. Maden – naturligvis det vigtigste parameter. Er den stadig varm, når den ankommer? Smager det godt, og stemmer det overens med, hvad der er bestilt.

3. Prisen – Pris og kvalitet bør naturligvis hænge sammen. Hvis maden er i den billige ende, kan det godt betyde, at vores forventninger er mindre. Derimod forventer vi også, at man kan smage forskel, når maden er i den dyrere ende.

Stedet får mellem nul og seks bølger.

Læs også

DaVica Pizza: Desværre alt for mange overraskelser

Læs også

Kebab House Vejle: Gode smage - men mærkelige konsistenser