Vejle24 fortsætter den hårde tjans med at anmelde byens burgerrestauranter. Denne gang tog vi et smut udenfor byen, hvor vi ved Exxit59 fandt et lille stykke Amerika i form af The Diner.
Udenfor kører de umiskendelige gule New York taxier rundt i gaderene. Der er et virvar af posedamer, jakkesætklædte advokater, donutspisende politibetjente og tvivlsomme typer med lange frakker og fire guldure på hver arm. Vi er tre mænd, der har søgt tilflugt på Dineren. Du ved, der hvor man får kaffen fyldt op uden at bede om det af en forklædeklædt ung pige med et navneskilt, hvorpå man kan se, at hun hedder Flo eller Chrissy.
Det er ikke helt sandt. For den Diner, vi er på, ligger i Vejle. Faktisk ligger den udenfor Vejle. Deroppe ved transportcentret ved Exxit 59. Men sandheden er, at scenen er sat så godt, at man ikke ænser P-pladsen udenfor. Ej heller de mange trucks der kommer kørende med trailers. Vi er på The Diner. Den er virkelig american, men uden at være for meget, hvilket giver et underholdende og dejligt afbræk i det jyske. Det er som at være på en Diner i en film.
Uoverskueligt menukort
I landet ”Over There” er stort ikke stort nok. Alt skal være større. Det samme ser ud til at gælde The Diners menukort. Det er enormt. Og for tre mænd i deres bedste alder, kan det godt være en stor mundfuld. Det tog os lang tid at finde ud af, hvad vi havde lyst til. Udvalget var så stort, at det blev helt kompleks. Det gjorde det ikke lettere, at de forskellige burgers var opkaldt byer i Amerika. For det betød, at man skulle læse hele menukortet for at være sikker på, at man fik noget, der matchede.
Der er mange muligheder på menuen. Det kan være en fordel, men gør også at man meget let kan miste overblikket.
To af mændene var dog så skarpe, at de kunne namedroppe bynavne, imens undertegnede kapitulerede og spurgte den søde tjener om hviken by, man skulle nævne for at få sig en habil Cheeseburger med et godt lag bacon i. Det viste sig at være en Oklahoma. Så den nappede vi med - også som menu. På drikkevaresiden var vi ret synkroniserede. Så det blev til tre Coca Colaer. Således er vi i gang.
Behagelig betjening, men små burgere
I den tid, der gik fra vi aflagde bestillingen til vi fik maden bragt til vores bås, havde vi rig lejlighed til at diskutere betjeningen. Alt i alt var vi meget begejstrede for betjeningen. Vi blev budt velkommen af smilende staff – også kaldt personale… men nu er vi jo i America. Men de var imødekommende, venlige, opmærksomme og smilende. Vi var mere end tilfredse. Maden lod heller ikke vente på sig.
Vi ventede i små 10 minutter, hvilket må siges at være helt OK. Faktisk godt for en restaurant, der ikke har maden liggende klar på varmehylder. Og det var tydeligt, at maden var lavet fra bunden. Alt var veltilberedt og i orden. Dog var to i testpanelet meget skuffede over The Diners French Fries – eller fritter, om man vil. De mindede alt for meget om de tarvelige pommes frites, man kunne få ovre i idrætshallen tilbage i 1980’erne. Tredje mand var til gengæld begejstret for dem. Og der var rigeligt af dem...
Sådan ser tre menuer på The Diner ud. Umiddelbart er størrelsen på colaer, fritter og burger cirka ens.
Vi alle tre var dog enige om, at selve burgerne var lidt små i det, hvilket harmonerer dårligt med den amerikanske stil og det gigantiske menukort. De var ikke små som sliders (små burgers - red.), men de lod noget tilbage at ønske størrelsesmæssigt. The Diner gennemsteger deres bøffer, og det fandt testpanelet også lidt trist. Og så bruger de et krydderi, som ingen af de tre helte kunne identificere, og som der var delte meninger om var et positivt eller negativt element. Vi talte om spidskommen, kardemomme, cayenne-peber m.m.
Dommen er:
Hvis vi kunne give halve bølger, kunne The Diner godt snige sig op på 3,5, men vi opererer kun med hele bølger, så dineren må nøjes med 3 bølger.
Konklusionen er, at stedet er ægte, dejligt, sjovt og hyggeligt. Betjeningen er virkelig god. Maden, som trods alt er det væsentligste, gør dog at vi kun giver tre ud af seks bølger. Vi savner rødere bøffer, sprødere fritter og et mere overskueligt menukort. Prisen er heller ikke i den billigste ende. Vi endte med at betale 474 kroner for vores tre menuer med lidt dyppelse til.
SÅDAN GJORDE VI:
Vi ankom tre personer til stedet. Vi bestilte det på menukortet, som hver især mente ville skabe den bedste smagsoplevelse. Derfor er anmeldelsen selvfølgelig påvirket af, at mulighederne passer anmelderne.
Der var ingen i restauranten, der vidste, vi kom. Vi ser helt almindelige ud, tre halvgamle mænd i deres fedeste alder, så vi blender direkte ind.
Vi kigger på:
1. Atmosfæren i restauranten - har vi lyst til at være der. Indretning, temperatur, muligheder for at sidde.
2. Betjening - føler vi os velkomne. Kan de tage imod en ordre, der er lidt anderledes end standardordren og bliver det leveret med et smil.
3. Maden - det vigtigste parameter. Smager det godt. Vi vurderer også tilbehøret, er der gode pommes frites til og kan man få gode side orders. Stedet får mellem nul og seks bølger.
