Snart kan danskerne få deres feriepenge mellem hænderne, hvis det står til bankerne.
Feriepenge, feriepenge, feriepenge.
Sådan har mantraet lydt i medierne, på arbejdspladserne og rundt om spisebordene den seneste uges tid. Siden det stod klart, at regeringen arbejdede på en løsning, hvor en del af danskernes indefrosne feriepenge var i spil til at blive udbetalt. Dette sker som et spark i røven til landets økonomi, der har haft et forbandet forår imens coronaen været i udbrud.
I første omgang har det lydt, at de første tre ugers feriepenge først bliver udbetalt til okotober. Torsdag melder flere danske banker sig dog klar til at udbetale dem allerede nu.
Disse banker er klar
Torsdag blev det dog klart, at kunder i visse af landets banker kan få et rentefrit lån, der svarer til de feriepenge, man står til at få udbetalt. Nykredit var de første, der kunne fortælle at man barslede med sådan en løsning. Det skete torsdag morgen i Berlingske.
Siden har Danske Bank fulgt trop, og fortæller til B.T., at de fra midten af kommende uge har mulighed for - via et rentefrit lån - har mulighed for at udbetale de indefrosne feriepenge til kunderne.
"Hvis vores kunder ønsker at få adgang til feriepengene før sommerferien, så vil vi fra midten af næste uge have mulighed for at stille de penge til rådighed som et lån uden gebyrer og til nulrente," fortæller privatekundechef for Danske Bank Danmark Thomas Mitchell til B.T.