Trods færre minutter på banen: Amundsen udtaget til U21-landshold

Landstræneren har et godt øje til VBs venstre back. Foto: Vejle Boldklub

Vejles back Malte Amundsen er igen blevet udtaget til det danske U21-landshold, da truppen mandag blev offentliggjort.

Tidligere på året var Malte Amundsen med til venskabskampen, hvor det danske U20 landshold spillede mod Rumænien. Siden har backens præstationer for Vejle Boldklub været så gode, at venstrebacken også får muligheden for at bevise sit værd på U21-landsholdet.

Selv er spilleren glad for at være udtaget og erklærer sig tilfreds med, at landstræneren også har kigget på spillere, der ikke lige gør sig i Superligaen i denne sæson. Desuden glæder det Amundsen, at han er sluppet igennem nåleøje til landsholdet, selvom han ikke er den VB-spiller, som har brugt mest kamptid på banen. 

"Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med ikke at have spillet så meget, men derfor havde jeg heller ikke regnet med at blive udtaget til U21-landsholdet. Jeg er bare glad for, at landstræneren har fulgt med i 1. division også, og det er et klap på skulderen til mig. Noget må jeg jo gøre rigtigt, og det er sindssygt dejligt at vid,e" siger Amundsen til sportsmediet Bold.dk.

Puls - Læs alt om pulsen og hvordan den måles.