Lokalopgør: Lørdag møder Vejles Triangle Razorbacks arvefjenderne fra Aarhus Tigers til kamp om overlevelse i toppen af ligaen

Arvefjenderne Aarhus og Vejle skal lørdag kæmpe om point i National Ligaen. Foto: Triangle Razorbacks

Der er lagt i kakkelovnen til et brag en lørdagskamp, når Triangle Razorbacks tager i mod arvefjenderne fra Aarhus Tigers på hjemmebane.

Så er det blevet tid til lokalopgør i National Ligaen, hvor der virkeligt er noget på spil. Begge hold har nemlig behov for en sejr, hvis de skal holde drømmen om guld i live. Sidst de var i kamp tabte vejle til Søllerød Golddiggers, mens Aarhus vandt deres match mod Frederikssund Oaks.

Inden kampen bliver fløjtet i gang, så indtager Triangle Razorbacks tredjepladsen i National Ligaens række 1. Tigerne fra smilets by er på femtepladsen.

Alt i alt bliver der tale om spændende kamp - både for holdet og publikum. Det bekræfter Peter Nikolajsen, som er head coach for Triangle Razorbacks.

"Rent sportsligt så forventer jeg, at det bliver en ret intens kamp, da der er meget på spil. Derudover er Aarhus vores nærmeste geografiske modstander, så det bliver et lokalopgør. Nogle af spillerne har flyttet fra den ene klub til den anden - i begge retninger, så der er meget historie, som giver intensitet og spænding i spillet, " slår Peter Nikolajsen fast, inden han fortsætter:

"Både vi og Aarhus er ret fritspillende. Begge holds trænestab er ikke bange for at tage chancer og sætte tingene på spil, derfor kan man se frem til mange store spil og en spillemæssigt underholdende kamp."

Underholdende og tæt kamp

Hvis man vil ud og støtte de lokale helte, så koster en billet til kampen mod Aarhus Tigers 50 kroner. Med i prisen er også en af Munkebjergs hjemmelavede frankfurtere med brød. Der er gratis entre for alle under 18 år.

Den pris er rigeligt pengene værd, hvis man spørger Henrik Rothenbücher, der - som lørdagens kampspeaker - nok en gang guider publikum kampens dramaer og spillemæssige detaljer. 

"Publikum kan se frem til god football på lørdag. Trods kummerligt vejr sidste gang, var der fin opbakning til holdet, og det blev en rigtig underholdende kamp. I min erfaring er kampe mod Tigers altid meget spændende og tætte, så selvom vejret ikke er så godt, spilles der stadigvæk god football, og så tænker man heller ikke så meget over, hvis det regner," siger Henrik Rothenbücher.

Om kampen

Kampen spilles lørdag den 15. juni på Vejle Gl. Stadion Helligkildevej 2, klokken 17:00

Billetter koster 50 kroner, i mens alle under 18 år kommer gratis ind. Med i billetteprisen er også en frankfurter med brød fra Munkebjerg.

Kampen starter kl. 17.00 - men allerede fra 16.45 er der indløb af bl.a. Triangle Razorbacks Cheerleaders, ligesom der også kommer fyrværkeri af Saturnfireworks

Læs mere på kampens Facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/361165751141544/

Kampen kan ligeledes. Streamen er sponseret af Blue Steel Sports Gear. Se streamen her: https://www.zibrasport.dk/events/triangle-razorbacks-vs-aarhus-tigers-741
 

Ifølge både træner og speaker er der lagt op til en spændende kamp, når Vejle lørdag møder Aarhus Tigers. Foto: Triangle Razorbacks

 

Det er National Ligaens nummer 3 i form af Vejle og nummer Aarhus som nummer 5, der mødes lørdag eftermiddag. Foto: Triangle Razorbacks