Der verdenskendte rejseforlag Lonely Planet har været på besøg i Vejle.
En journalist fra Lonely Planet blev noget imponeret, da hun besøgte Vejle. Faktisk så imponeret, at hun i en ny artikel roser byen til skyerne og opfordrer de mange turister - som i disse dage slår vejen forbi Danmark - til at komme ud af København, over broerne og få besøgt Vejle.
"Brug et par timer på at vandre i Vejles gader, og du vil opdage, at byen er et mikrokosmos af, hvad Danmark er bedst kendt for: innovativ kunst og design, blændende arkitektur samt en varieret kulinarisk scene, der inkluderer alt fra prisvenlige madmarkeder til restauranter, hvor man kan spise fint," sådan skriver journalist Julekha Dash i anslaget til artiklen om Vejle.
Journalisten kommer hele vejen rundt om byen, hvor hun både omtaler berømte bygninger, Spinderihallerne, havnen og den grøde i spændende artiktektur, som man ser overalt i byens bygningsværker.
Verdenskendt forlag
Siden sin første udgivelse i 1973 har Lonely Planets udgivelser været en fast del af mange især rygsækrejsendes oppakning, når de drager på eventyr uden for landets grænser. Forlagets journalister har rejst vidt og bredt på tværs af kloden for at finde historie, tips og seværdigheder, som rejsende i den del af verden ikke må gå glip af.
Nu har de altså også været i Vejle, og du kan læse hele Lonely Planets artikel her.