Nu taler Mette Frederiksen: "Giver ar for livet"

Foto: Shutterstock

Statsministeren deler følelsesladet besked.

Tirsdag aften lagde Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) et opslag på sine sociale medier, hvor hun fortæller, at regeringen sammen med Radikale, Venstre, Enhedslisten og SF er nået til enighed om en ny voldtægtslovgivning i Danmark, der - modsat tidligere - nu bliver samtykkebaseret. 

"Vi har sagt det meget klart: Sex skal altid være hundrede procent frivilligt," udtaler statsministeren, inden hun yderligere understreger sin pointe: 

"Er der tvivl, er der noget galt. Voldtægt er en af de værste forbrydelser, der findes. En voldtægt giver ar for livet. Og det sætter sig som et traume i krop og sjæl."

Når vigtig milepæl

Statsminister Mette Frederiksen kalder den nye samtykkebaserede voldtægtslovning for et vigtigt skridt for ligestillingen i Danmark. 

"Derfor er jeg utrolig glad for, at vi sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF nu er nået til enighed om en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning - præcis som vi lovede i forståelsespapiret. Aftalen er en vigtig milepæl - især for de ofre for voldtægt, som vi nu styrker retssikkerheden for. Og så er det iøvrigt en vigtig strukturel sejr for ligestillingen i Danmark," slutter statsministeren sit opslag af.