For fjerde år i træk er karaktererne for afgangseleverne i Vejles folkeskoler steget.
For fire år siden fik 9.klassses-eleverne i Vejle Kommunes skoler lavere karakterer end gennemsnittet i hele Danmark, men den udvikling er vendt gevaldigt på hovedet. Mens karaktererne de seneste tre år har været faldende på landsplan, er de i Vejle Kommune steget gennem hele perioden.
Med et karaktergennemsnit på 7,2 i de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi og geografi) er Vejle Kommune nu markant over landsgennemsnittet på 6,99.
”Det er rigtig glædeligt, at vores fælles indsats for et fagligt løft bærer frugt, siger formand for Børne- og Familieudvalget Torben Elsig (R), og uddyber:
”For fem år siden lå vores karakterer i den tunge halvdel, men nu kan vi konstatere, at vi for tredje år i streg ligger over landsgennemsnittet - og i år endda markant over. Det er et produkt af en politisk prioritering og ikke mindst en særdeles målrettet indsats af ledere og medarbejdere på skolerne.
Også fokus på dannelse og trivsel
De nyeste resultater viser at Vejle Kommune nu er placeret som nummer 27 ud af landets 98 kommuner, når det kommer til karakterer.
Man kan dog spørge sig selv om, hvor meget karakterer betyder, og hvor meget de bør betyde? Udefra set kan det virke til at karaktererne bliver tillagt større betydning end tidligere, men skoletiden handler nu engang også om meget andet end karakterer. Det er formanden for kommunens Børne- og Familieudvalg heldigvis også opmærksom på.
”Det er vigtigt, at vores skoler leverer høj faglighed, men det er også vigtigt, at skolen er præget af dannelse i bred forstand og fokus på trivsel. Derfor er det meget positivt, at vi har denne fremgang fagligt samtidig med, at eleverne i Vejle Kommune fortsat er helt i top, når det gælder trivsel,” siger Torben Elsig.
Karaktererne på de enkelte skoler i Vejle
Ser man nærmere på de enkelte skoler i Vejle Kommune, er det tydeligt at udviklingen er sket over en bred kam. På stort set alle skoler er karaktererne steget, hvilket taler for, at Torben Elsig har ret, når han taler om en fælles indsats. Kun i to ud af kommunens 19 folkeskoler (Vinding Skole og Søndermarksskolen) med afgangsklasser er karaktergennemsnittet faldet i den femårige periode.
Ellers er det bemærkelsesværdigt, at en skole som Petersmindeskolen har taget et kvantespring i perioden – og især det seneste år. I skoleåret 13/14 var karaktergennemsnittet 6,58, mens det i det seneste skoleår (17/18) var kommunens højeste på 8,46. Også i Bredsten-Gadbjerg Skole er karaktererne steget støt gennem alle årene, og er steget fra 6,46 i snit til 7,93.
I tabellen forneden kan du se udviklingen i alle kommunens folkeskoler. Det er dog vigtigt at understrege, at tabellen på ingen måde kan bruges til at rangere skolerne internt. Skolerne ligger i forskellige områder, og der er stor forskel på, hvilke forudsætninger eleverne har med hjemmefra. Det kan på mange måder være en større sejr at hæve en elevs karakter fra 4 til 7 end en fra 10 til 12. Derudover kan karakterne svinge en del fra årgang til årgang, især på de mindre skoler.
Og så er det meget vigtigt at huske på, at selvom karakterer kan virke utrolig vigtige for de enkelte elever og deres forældre, når eksamen finder sted – så betyder de uendelig lidt i livet som sådan.
Karaktergennemsnit |
|||||
2013/14 |
2014/15 |
2015/16 |
2016/17 |
2017/18 |
|
Bredagerskolen |
6,56 |
7,43 |
7,50 |
6,94 |
7,43 |
Bredsten - Gadbjerg Skole |
6,46 |
6,88 |
7,21 |
7,62 |
7,93 |
Egtved Skole |
6,82 |
7,30 |
7,09 |
6,53 |
7,19 |
Englystskolen |
7,69 |
7,39 |
7,24 |
7,69 |
8,17 |
Firehøjeskolen |
6,81 |
7,96 |
7,59 |
6,78 |
7,69 |
Firkløverskolen |
5,97 |
6,39 |
5,85 |
6,71 |
6,58 |
Fælleshåbsskolen |
6,53 |
6,61 |
6,96 |
7,84 |
7,21 |
Hældagerskolen |
7,04 |
6,83 |
7,07 |
6,92 |
7,36 |
Kirkebakkeskolen |
7,00 |
8,24 |
7,45 |
7,60 |
7,68 |
Mølholm Skole |
6,84 |
7,24 |
7,95 |
7,71 |
7,92 |
NOVAskolen |
5,88 |
5,98 |
6,87 |
7,05 |
6,84 |
Petersmindeskolen |
6,58 |
7,04 |
7,54 |
7,39 |
8,46 |
Smidstrup-Skærup Skole |
6,47 |
6,26 |
6,90 |
6,36 |
6,52 |
Søndermarksskolen |
6,75 |
6,34 |
6,55 |
6,56 |
6,19 |
Thyregod Skole |
6,17 |
6,31 |
6,47 |
6,92 |
6,73 |
Vejle Midtbyskole |
5,21 |
5,78 |
6,57 |
6,02 |
5,77 |
Vinding Skole |
7,39 |
7,45 |
7,65 |
8,06 |
6,82 |
Ødsted Skole |
5,82 |
7,14 |
7,14 |
7,23 |
6,45 |
Øster Starup Skole |
6,79 |
6,28 |
6,78 |
7,98 |
7,74 |
|
|
|
|
|
|
Kommune, gennemsnit |
6,55 |
6,90 |
7,11 |
7,14 |
7,20 |
|
|
|
|
|
|
Land, gennemsnit |
6,74 |
7,03 |
7,08 |
7,06 |
6,99 |