Ingen slinger i valsen: Giv danskerne deres penge tilbage

Nu skal danskerne have deres penge tilbage, ifølge EU. Foto: Shutterstock

Danskerne har penge til gode - og de skal udbetales.

Mange danskere havde allerede været ude og bestille årets en hurtig udenlandstur i påsken eller årets sommerferierejse, da coronaens udbrud pludseligt satte en stopper for alt det, som vi troede, vi skulle i løbet af foråret. Grænserne blev prompte lukket og charterflyene blev på landingsbanerne i landets lufthavne. Det blev nemlig forbudt at rejse, hvis man ikke har et såkaldt "anderkendelsesværdigt formål"

Siden har der hersket usikkerhed, om hvad der nu skal ske. Hvor ender pengene for deres rejse? Erhvervsminister Simon Kollerup (S) tog for to uger siden initiativ til, at rejsebranchen skal kunne udstede tilgodebeviser istedet for at give pengene tilbage. 

Den idé er dog ikke ubetinget faldet i god jord. Det fortæller dagbladet B.T..

Ikke til at tage fejl af

Det er nemlig i EU, at forbrugernes rettigheder på dette område er fastsat. Det er ikke kun i Danmark, at man har valgt at flirte med idéen om tilgodebeviser. Det har man også gjort i andre europæiske lande. Men den går ikke.

I sidste uge modtog Danmark samt en række andre EU-lande et brev, der var afsendt fra Didier Reynders, EU's justitskommisær, samt transportkommisær Adina Valean. Brevet budskab var helt klart. Landene skal sørge for at følge reglerne og føje kunderne, hvis de vil have deres penge tilbage. I brevskrivernes optik er EUs regler helt klare på dette område. 

"Udmeldingen fra EU-Kommissionen er noteret. Det vil blive drøftet med partierne bag den politiske aftale," fortæller Erhvervsministeriet til B.T.. EU fortæller, at de vil overveje en sag om overtrædelse af loven, hvis de enkelte lande ikke følger loven.