Ikke kun i bus og tog - Nu skal du også bære mundbind her

Nu er det ikke længere kun i bus og tog at du skal bære mundbind. Foto: Shutterstock.com

Nu er der kommet endnu et sted på listen over hvor det er et krav at du bærer mundbind.

I sidste uge blev det meddelt at det nu var et krav at bære mundbind i offentlig transport i Aarhus og i går blev yderligere en række byer tilføjet til listen. Nu er det dog ikke kun længere i bus og tog at det er et krav at du skal bære mundbind.

Planlægger du en tur med Molslinjen, så kan du godt forberede dig på at finde mundbindet frem. Det er nemlig et krav hvis du skal med færgen mellem Aarhus og Sjællands Odde. 

Molslinjen oplyser på deres hjemmeside at du derfor skal medbringe dit eget mundbind, som du skal bære, når du befinder dig  på færgen. Du skal bære mundbindet under hele overfarten, men du må gerne tage det af, når du skal spise eller drikke. 

De oplyser desuden også at der kan købes mundbind ombord på færgen.

Der er dog enkelte som kan undtages at skulle bære mundbindet. 

Kravet om mundbind gælder ikke for børn under 12 år, for personer med åndedrætsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Kravet gælder foreløbigt frem til 1. september 2020.