Coca-Cola overrasker onsdag danskerne. Firmaet fortæller, at de nu introducerer den helt nye Coca-Cola light taste, der erstatter Coca-Cola Light. Samtidig introduceres de to nye sukkerfrie Coca-Cola light taste smagsvarianter – Exotic Mango og Lime.
Alle, der er vilde med en let, sukkerfri forfriskning i hverdagen, får nu tre helt nye valgmuligheder. Coca-Cola introducerer nu danskerne for Coca-Cola light taste, som er baseret på en ny og forbedret opskrift og kommer i et nyt design. Samtidig introduceres de to nye smagsvarianter Exotic Mango og Lime.
Lanceringen af de tre smagsvarianter sker under navnet Coca-Cola light taste, og med det nye sukkerfrie trekløver ønsker man at imødekomme danskernes ønske om flere sukkerfrie valgmuligheder. Det oplyser virksomheden selv i en pressemeddelelse.
“Vi ved, at mange forbrugere ønsker flere sukkerfrie produkter og nye smagsoplevelser, og det giver vi dem nu. Coca-Cola light taste er en mere moderne smag end den hidtidige Coca-Cola Light og kan beskrives som aromatisk, sprød og med en mere fyldig sødme. Derudover introducerer vi de to nye smagsvarianter Exotic Mango og Lime, som tilføjer ekstra dimensioner til Coca-Cola light taste smagen,” fortæller Philip Wedgwood, Senior Brand Manager for Coca-Cola i Danmark.
Læskedrikke til en moderne smag
Det er første gang, at Coca-Cola i Danmark introducerer Coca-Cola light taste, der i udlandet allerede er blevet en succes. Coca-Cola har både på verdensplan og i Danmark fokus på at give forbrugerne de bedste smagsoplevelser i takt med tidens tendenser og nye behov.
”Forbrugernes smagsopfattelse, ønsker og behov ændrer sig hele tiden, og som markedsleder ønsker vi at tilbyde forbrugerne de bedste smagsoplevelser. Vi har derfor valgt at erstatte den gamle Coca-Cola Light med et mere moderne alternativ, som er baseret på en ny opskrift, der i højere grad passer til forbrugernes smagspræferencer i dag,” siger Philip Wedgwood.
Coca-Cola light taste kan købes i 0,5 l og 1,5 l flasker, mens Coca-Cola light taste Exotic Mango og Coca-Cola light taste Lime fås i 25 cl ’slim can’-dås