Åbner kattelem: Du kan måske få alle fem ugers feriepenge udbetalt

Foto: Shutterstock

Egentligt er der kun lagt op til, at det er tre ud af fem ugers feriepenge, der skal fryses op i efteråret, men det kan der nu blive ændret på.

I hvert fald hvis det står til flere af partierne i Folketinget. Onsdag skriver B.T., at Venstre, Konservative samt en række danske økonomer mener, at regeringen burde udbetale alle feriepengene i en ombæring. 

I første omgang begyndte man at tale om at udbetale tre af de fem ugers indefrosne feriepenge som en måde at sparke gang i dansk økonmi igen efter coronakrisen og nedlukningen af landet. Et bredt flertal blandt partierne besluttede derfor i juni, at man ville udbetale tre af ugerne.

Tror på fem

Men det er ikke nok, mener bl.a. Troels Lund Poulsen (V), der er finansordfører for Venstre. 

"Danskerne skal som udgangspunkt have alle deres indefrosne feriepenge her til efteråret. Dansk økonomi har det hårdt, så det giver god mening også at se på de sidste to ferieuger," fortæller Troels Lund Poulsen til B.T.

Se hvor mange indefrosne feriepenge du får (Beløbet er før skat)

Månedslån på 20.000 kroner = 27.000 kr
Månedsløn på 21.000 kroner = 28.350 kr
Månedsløn på 22.000 kroner = 29.700 kr
Månedsløn på 23.000 kroner = 31.050 kr
Månedsløn på 24.000 kroner = 32.400 kr
Månedsløn på 25.000 kroner = 33.750 kr
Månedsløn på 26.000 kroner = 35.100 kr
Månedsløn på 27.000 kroner = 36.450 kr
Månedsløn på 28.000 kroner = 37.800 kr
Månedsløn på 29.000 kroner = 39.150 kr
Månedsløn på 30.000 kroner = 40.500 kr
Månedsløn på 31.000 kroner = 41.850 kr
Månedsløn på 32.000 kroner = 43.200 kr
Månedsløn på 33.000 kroner = 44.550 kr
Månedsløn på 34.000 kroner = 45.900 kr
Månedsløn på 35.000 kroner = 47.250 kr
Månedsløn på 36.000 kroner = 48.600 kr
Månedsløn på 37.000 kroner = 49.950 kr
Månedsløn på 38.000 kroner = 51.300 kr
Månedsløn på 39.000 kroner = 52.650 kr
Månedsløn på 40.000 kroner = 54.000 kr

Den udmelding erklærer Mai Mercado (K), gruppeformand for Konservative, sig enig i. Hun mener, at det ender med, at danskerne får udbetalt alle de fem ugers feriepenge. Det er i hvert fald de to partiers intention at det punkt skal diskuteres, når regeringen indkalder til forhandlinger om finansloven.