Videoer hitter som aldrig før, og det ser bestemt ikke ud til, at det er en tendens, der er på vej væk. For virksomheder, som ikke allerede har gang i videoproduktionen, er det derfor ved at være på tide at hoppe med på bølgen.
Brugen af videoer som en del af virksomheders online markedsføring bliver mere og mere populært. Det gælder især, når der er tale om markedsføring via sociale medier som Facebook, Instagram LinkedIn og Snapchat. Her har virksomhederne et væld af muligheder, og den helt store fordel er, at det netop er videoerne, der lige nu fanger brugernes opmærksomhed.
Online forbrugere har travlt
For alle virksomheder gælder det om at være med på de nyeste tendenser inden for online markedsføring. Hvis ikke de er det, bliver det efterhånden rigtig svært at opretholde kundernes opmærksomhed. Og en af de tendenser, der hitter allermest lige nu inden for online markedsføring, er netop videoer.
Den hastige udvikling betyder også, at forbrugerne stille høje krav til det, de ser online. De bliver hurtigere og hurtigere til at sortere, hvad de gider bruge tid på, når de surfer online. For virksomhederne betyder det, at det er vigtigere end nogensinde før at kunne fange sin målgruppes opmærksomhed og fastholde denne opmærksomhed. Det er netop, hvad virksomhederne kan opnå med videomarkedsføring – hvis de altså gør det rigtigt.
Undertekster er et must
Langt de fleste ser videoer uden lyd, fordi man ofte befinder sig et sted, hvor man ikke vil forstyrre andre med lyden. Derfor er det vigtigt, at videoerne bliver lavet med undertekster, for at man på den måde kan sikre højere rækkevidde og opnå flere visninger.
Uden undertekster kan det være svært for seerne at tyde, hvad videoen handler om. Og med den fart de online forbrugere har på, vil videoer uden undertekster hurtigt blive kasseret og glemt. Underteksterne gør det muligt at se video, når man er på farten – uanset hvor man er.
Konkurrencen stiger
I takt med at videomarkedsføring fylder mere og mere i den digitale verden, stiger konkurrencen også markant mellem virksomhederne. Derfor er det altafgørende, at virksomhederne selv gør noget for at blive den skarpeste spiller på markedet.
Det er der heldigvis mange muligheder for i dag. En af dem, og nok også den mest effektive, er at tage et kursus i videoproduktion. Det sikrer virksomhederne de rette teknikker, der kan føre dem langt med denne markedsføringsform.
Modtagerne kan nemt vælge og vrage blandt de videoer, de bliver eksponeret for, og de vil derfor også have den bedste kvalitet. Så hvis virksomhederne ikke gør sig umage, vil resultatet højst sandsynligt heller ikke være specielt godt.