Tre forskere fra Aarhus Universitet har gennemført flere studier i et uhyggeligt hus i udkanten af Vejle. Mens de besøgende skræmmes fra vid og sans, måler forskerne på deres adfærd og psykologi.
I udkanten af Vejle på Mørkedalsvej finder man Dystopia Haunted House. En horrorlabyrint, som man går igennem i grupper af 4-5 personer, mens man bliver skræmt af skuespillere samt installationer.
Dystopia Haunted House lyder ikke umiddelbart som et sted, hvor seriøse forskere fra et af landets førende universiteter, finder brugbare forskningsresultater. Ikke desto mindre er det lige nøjagtig dét. Horrorforsker Mathias Clasen, legeforsker Marc Andersen og religionsforsker Uffe Schjødt har nemlig til baggrundslyden af motorsave og zombiegrynt i længere tid målt og observeret udvalgte gæster i spøgelseshuset. De seneste forskningsresultater kan læses i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Poetics.
Det var lidt af en tilfældighed, at det bemærkelsesværdige samarbejde kom op at stå. Horrorforskeren Mathias Clasen var ude at holde en forelæsning på et gymnasium om horror og psykologi, og da han var færdig, spurgte en af tilhørerne om han ikke kunne tænke sig at være videnskabelig konsulent på Haunted House, som dengang var i sin idé-fase. Det beretter Aarhus Universitet i en nyhed på deres hjemmeside.
Begge parter har glæde af samarbejdet
Siden samarbejdet mellem forskerne og Dystopia Entertainment startede, er mere end 30.000 mennesker blevet skræmt i horrorlabyrinten – og samarbejdet har været givtigt for begge parter.
”For det første kan det være vanskeligt at forske i frygt i et laboratorie af både metodiske og etiske årsager. Vi må jo ikke bare invitere folk ind i laboratoriet og skræmme dem fra vid og sans – men vi må gerne måle på folk, som frivilligt har valgt at tage i Haunted House for at blive skræmt fra vid og sans. For det andet har vi, vistnok som de første, nu kortlagt de strategier, folk bruger for at maksimere frygt. Det vidste vi faktisk ikke rigtig noget om i forskningen inden dette studie,” fortæller horrorforsker Mathias Clasen til Aarhus Universitets hjemmeside.
Jonas Vázquez Bøgh har titel af frygtarkitekt ved Dystopia Entertainment, og han beretter i nyheden, at også Dystopia har fået meget ud af forskningen:
”Det er jo fantastisk at få forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst skræmmer folk, når det er det, vi har bygget vores virksomhed op omkring,” siger han.
Tre strategier til at dæmpe sin frygt
Forskningsresultaterne som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift kredser om de strategier, som gæsterne i Haunted House benytter sig af til at undertrykke – eller maksimere – deres frygt. Selvom horrorgenren er populær, findes der nemlig ikke meget viden om, hvordan folk håndterer den skræk og rædsel, som horror afstedkommer.
Grundlæggende viser resultaterne, at folk benytter sig af tre forskellige metoder til at håndtere deres frygt.
Den første metode handler om at undertrykke sin frygt ved hjælp af sine tanker, for eksempel ved at tænke på noget helt andet end det uhyggelige, man oplever. Dette er også den mest hyppige metode.
Den anden strategi er mere fysisk. Her handler det om at gæsterne eksempelvis begynder at gå ganske langsomt, eller at holde sig for øjnene.
Den sidste metode er den sociale strategi, hvor man eksempelvis holder en af de andre personer fra ens gruppe i hånden for at dæmpe sin frygt.
Forskningen kan skabe mere skræk
Forskningsresultaterne er nyttig viden for Dystopia-folkene.
”Vi bliver klogere på, hvad vores gæster gør for at undertrykke deres frygt. Hvis vi gerne vil have, at vores gæster bliver så bange som overhovedet muligt, kan vi jo indrette vores haunt, så folk netop ikke kan bruge de strategier, forskerne har kortlagt,” lyder det fra Jonas Vázquez Bøgh til Aarhus Universitets hjemmeside.
Allerede på nuværende tidspunkt har gæsterne dog haft frygtelig glæde af forskernes viden.
"Mathias Clasen foreslog for eksempel også, at vi skulle prøve at isolere de besøgende. De kommer jo tit i grupper eller som par her, men ved at fjerne trygheden ved den anden eller de andre, forøges utrygheden og uhyggen, når de går rundt. Han foreslog også, at vi skulle spille på sanser ved at frarøve sanser. I horrorkredse taler man om ”don´t show the monster” – det betyder, at vi for eksempel nogle gange kun viser et monsters hale i stedet for at vise hele monsteret, fordi så tager fantasien over og gør oplevelsen endnu mere effektfuld,” fortæller frygtarkitekt Jonas Vázquez Bøgh.