Det hidtil største studie af kroniske sygdomme viser, at cirka to ud af tre danskere over 16 år har én eller flere kroniske sygdomme. I Sydjylland er det særligt slemt. Her findes nemlig den største andel af patienter med demens, flest psykisk syge og flest kroniske syge generelt.
Indtil nu har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen officielt vurderet, at cirka hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom. Men det er et underestimat ifølge AAU-studiet.
Ifølge de nye tal har mænd i gennemsnit 2,0 sygdomme, mens kvinder gennemsnitligt har 2,4. Forskellene er dog mere markante på alder, hvor 16-44-årige i gennemsnit har 1,1 sygdom, 45-74-årige har 2,7 sygdomme og 75+-årige har 5,3 sygdomme i gennemsnit. Tallene dækker over store forskelle, f.eks. er det maksimale antal sygdomme for én patient 36.
Kronisk sygdom har vidtrækkende konsekvenser
"Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at kronikerbyrden er reel - og tilmed større end hidtil antaget. Vi oplever et behov fra både politikere og sundhedsprofessionelle til at få tal og overblik over den kroniske sygdomsbyrde for at få et bedre grundlag for prioritering. På samme måde, som du har brug for at vide, hvem og hvor mange, der kommer til aftensmaden i din planlægning, så er det også essentielt, at sundhedsvæsnet kender hvem og antallet af de patienter, man skal behandle," siger Michael Falk Hvidberg, ph.d. og forsker ved Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) ved AAU, i en pressemeddelelse.
"Med undersøgelsen gives et nyt supplerende redskab, som kan bruges i prioritering, planlægning, vurdering af økonomisk byrder, og udvikling af det fremtidige sundhedsvæsen, som skal kunne håndtere fortsat flere kronikere. Første step hertil er netop det overblik, undersøgelsen giver over, hvem og hvor mange kronikere, der er. Forhåbentligt kan studiet også være med til at give fokus og en stemme til de patientgrupper, som typisk overses i debatten," tilføjer han.
I en rapport citerer Sundhedsstyrelsen, at 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet går til behandling af kronikere, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler international handling.
"Der er bred enighed om og evidens for, at kroniske sygdomme er den enkeltstående største fremtidige udfordring for vores sundhedsvæsen. Med studiet og vores kommende forskning og satsning på området er vi med til at tilføje vigtige brikker, der kan få stor betydning for fremtidig prioritering og indsatser," siger professor og sundhedsøkonom Lars Ehlers fra DCHI, AAU.
Danskernes mest hyppige kroniske sygdomme:
Forhøjet blodtryk: 23,3 %
Luftvejsallergi: 18,5 %
Forhøjet kolesterol: 14,3 %
Depression: 10,0 %
Bronkitis: 9,2 %
Astma: 7,9 %
Type 2-diabetes: 5,3 %
KOL: 4,7 %
Slidgigt i knæ: 3,9 %
Knogleskørhed: 3,5 %
Mavesår: 3,5 %
Forskellige sygdomme dominerer enkelte landsdele
Resultaterne dækker desuden over flere regionale forskelle. F.eks. viser studiet, at:
- Region Nordjylland har den største andel af patienter med forhøjet blodtryk
- Region Midtjylland har den største andel af patienter med epilepsi, søvnforstyrrelser og ADHD
- Region Syddanmark har den største andel af psykisk syge, demente og flest kronikere generelt
- Region Sjælland har den største andel af patienter med kræft, mavesår og overvægt
- Region Hovedstaden har den største andel af patienter med HIV, skizofreni og spiseforstyrrelser – men også færrest kronikere set i forhold til resten af landet.
Studiet har kortlagt den fulde kroniske sygdomsbyrde og identificeret over 199 kroniske sygdomme blandt alle 4,5 millioner danskere over 16 år. Det er gjort via de unikke danske sundhedsregistre, og fordi der ses på alle borgere, er der ingen statistisk usikkerhed – tallene er, som de er.
Om undersøgelsen
Studiet er finansieret af DCHI på AAU, Region Nordjylland og Momsfonden. Derudover er projektet lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.
Studiet er den første del af et større forskningsprojekt om kroniske sygdomme. Formålet med projektet er at give et overblik over sygdomstyper og omfanget af kronisk sygdomsbyrde til både politikere, sundhedsprofessionelle og forskere til brug i sundhedsplanlægning. Senere på året identificeres livskvaliteten af de 199 kroniske sygdomme i anden del af projektet. Resultaterne skaber således viden over både omfanget (hvilke og hvor mange) og senere livskvalitet (hvilke kronikere, der har det værst)