Der findes flere slags stress. Det er især den længerevarende, som du skal være på udkig efter. Foto: Shutterstock
For blot to år siden var en fjerdedel af danskerne stressede. Stress kan ramme alle, og det opstår både af travlhed på jobbet eller usikkerhed i privatlivet.
Det lyder paradoksalt, men faktisk kan stress være godt. Det kræver dog, at det er den kortvarige slags som gør det muligt, at præstere bedre samt handle hurtigt og kløgtig i ekstreme situationer. Det er den gode form for stress. Det er først, når tilstanden bliver hængende og har varet i længere tid, at den udgør en trussel mod helbredet. Det er den slags stress, som mange oplever, hvis de har været presset professionelt eller privat igennem en lang periode.
Hvor mange danskere, der egentligt er stressede, kan være svært at sige helt konkret, da symptomer på stress ofte bliver fejet til side som travlhed eller noget andet, der bare lige skal overstås.
For to år siden lavede Sundhedsstyrelsen en sundhedsprofil på befolkningen, hvor 180.000 danskere blev spurgt til bl.a. trivsel og stress. Undersøgelsen viste, at hele 25 procent af danskerne var stressede i 2017. Det er en stigning fra 21 procent i 2010. Den viste også, at kvinder i højere grad end mænd bliver stressede, samt hele 41 procent af de unge kvinder mellem 16 og 24 år følte sig stressede.
Stress kommer mange steder fra
Det er en myte, at mennesker kun bliver stresset, når de har travlt på arbejdspladsen. Stress kan lige så godt udspringe af omvæltninger i privatlivet. Det kan være, hvis der er sygdom i familien, rod i økonomien eller knas i parforholdet. Rigtigt er det dog at mange mennesker møder stressen på deres job. Her kan det fx udløses af travlhed, nye opgaver eller ekstraordinær sygdom blandt kollegerne, der gør man selv må løbe endnu hurtigere. Det betragtes også som en faktor, at smartphones har gjort, at medarbejder altid har adgang til deres arbejdsmail.
Endnu en myte er, at det kun er “rigtigt voksne”, der oplever stress. I marts viste en undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at knap hver femte studerende på en videregående uddannelse i Danmark oplever stress. Samtidig kunne undersøgelsen fortælle, at de kvindelige studerende har større tendens end deres mandlige klassekammerater til at opleve symptomer på stress. Det betyder dog ikke, at mændene ikke er stresset. En betydelig del af dem oplever ligeledes symptomerne.
Bl.a. Sundhedsprofilen førte til, at der blev nedsat Det Nationale Stresspanel, der skulle udarbejde en række anbefalinger, der kan gøre Danmark mindre stress. Det førte til 12 konkrete handlingsforslag, som panelet overleverede til regeringen. Heriblandt var bl.a. at man skulle indføre klare regler for megarbejdernes tilgængelighed på fx email uden for almindelig arbejdstid og sætte et loft over antallet af meddelelser og forældrearrangementer i skolerne.
Flere og flere danskere er stressede, derfor vil Vejle24 i denne uge undersøge stressens væsen og hvad konsekvenserne af et udbrud kan være. Derudover har vi fået råd og historier fra en række lokale, som vi har spurgt om, hvad de gør for at forebygge at blive stressede eller komme videre i livet efter, de har været ramt. Vi håber, at I vil læse med.
