Elitesportsfolk og den voksende gruppe af meget ambitiøse løbere og cykelryttere har nu fået adgang til hurtigere restitution efter træning. Både Niklas Landin og Rasmus Lauge får hjælp fra recovery boots.
Løsningen er at sidde 20 minutter med benene i et par massage-støvler, såkaldte Recovery Boots, som har den effekt, at de fjerner ophobning af affaldsstoffer og dermed får sportsfolkene hurtigt på benene igen.
Optima Sport er et kun to år gammelt firma fra Vejle, som er startet af Kasper Juhl Rugholm og Heine Toft Kristiansen, og det er de to, der nu tilbyder at give danskerne lette ben.
Med en baggrund fra elektronik- og tekstilbranchen har Heine Toft Kristiansen stor erfaring med at importere varer til det danske marked, hvilket er en uhyre vigtig disciplin, når man skal være sikker på, at kvaliteten er helt i top på de produkter, man bestiller.
Kasper Juhl Rugholm er selv aktiv triatlet, og det var hans tunge ben, som ligger til grund for etableringen af Optima Sport.
”Jeg oplevede ofte at have tunge ben efter træning, og som familiefar og med fuldtidsarbejde, så var der jo ikke tid til at ligge på sofaen og slappe af mellem mine træningspas. Derfor gik jeg i gang med at undersøge, hvad der kunne hjælpe mig til at restituere hurtigere, og det var selvfølgelig helt afgørende, at det skulle være af naturlig vej på kroppens præmisser,” fortæller Kasper Juhl Rugholm. I sin research fandt han frem til, at sygehusene i mange år har brugt restituerings-støvler til patienter, som har problemer med kredsløbet i benene, og det princip fandt han interessant.
”Hvis man kan bruge dem i sundhedsvæsenet til at behandle og kurere patienter, så måtte det jo også kunne bruges i forhold til restitution af sportsfolk,” siger Kasper Juhl Rugholm.
Derfor gik de to iværksættere i gang med at lede ude i verden efter en virksomhed, som kunne producere recovery boots til dem.
”Det lykkedes heldigvis hurtigt at finde en god samarbejdspartner, som har samme høje krav til kvalitet, som vi har, og derefter kunne produktionen starte op, og vi kunne få lagt de første ordrer på støvler,” fortæller Heine Toft Kristiansen, der har ansvaret for at forhandle alle samarbejdsaftaler på plads med virksomhedens samarbejdspartnere.
Vandt VM i håndbold med Optimas Sports støvler
Optima Sport har haft deres produkter i handlen siden starten af 2018, og efterhånden som erfaringerne med brugen af støvlerne har spredt sig, så får de to ejere mere og mere at se til i deres nye iværksætter liv.
”Vores kunder fortæller, at de opnår bedre resultater på grund af den hurtigere restitution. Et eksempel er, da de to håndboldspillere Nicklas Landin og Rasmus Lauge valgte at bruge vores støvler til at restituere under VM i håndbold, som Danmark jo som bekendt vandt. Og vi kan da ikke lade være med at tænke, om det var lykkedes uden vores recovery boots,” udtaler Kasper Juhl Rugholm i en pressemeddelelse.
På listen over kunder er ligeledes en række professionelle triatleter, løbere, fodboldspillere og cykelryttere, der alle har stor gavn af at bruge Optima Sports recovery boots.
Massage til tunge ben
Recovery Boots tages på efter træning, og herefter sidder man med dem i ca. 20 minutter, hvor benene bliver masseret. Når man har støvlerne på, så presses de venøse væsker tilbage, hvilket medfører øget blodgennemstrømning og dermed ilt og næringsstoffer omkring musklerne, som er med til at genopbygge beskadiget væv. Behandlingen er behagelig og afslappende og helt uden risiko og bivirkninger.
”Vi får selvfølgelig en del spørgsmål om, hvorvidt vores støvler bare er noget hokuspokus. Men heldigvis er der forsket rigtig meget i denne restitutionsform, da den jo gennem mange år er blevet brugt i sundhedsvæsenet verden over, så vi ved, at det virker. Og vi får kun positive tilbagemeldinger fra vores kunder. Nogle undersøgelser peger på, at blot 20 minutter i et par Recovery Boots, svarer til op til 48 timers passiv restitution,” forklarer Kasper Juhl Rugholm.
Hjælper på uro i benene
Optima Sports massage-støvler kommer ikke kun sportsfolk til gavn. Firmaet har opdelt sine kunder i to grupper, da ældre og folk med problemer med blodomløb i benene også med fordel kan benytte Recovery Boots.
”Støvlerne kan også have positiv effekt for folk med uro i benene, ødemer, diabetes og gigtsmerter, så derfor sælger vi også til den gruppe af danskere via vores hjemmeside Sundeben.dk,” siger Heine Toft Kristiansen.
De to iværksættere har allerede planer om at udvide salgsområdet fra Danmark til resten af Europa, og de første forhandlere er allerede i hus i flere af de europæiske lande.
”Dette er jo ikke udelukkende et dansk fænomen, vores støvler har en kvalitet, som sagtens kan konkurrere med de produkter, der i dag er på markedet i resten af Europa. Derfor er vores mål at opbygge et forhandlernet rundt i hele Europa, og vi arbejder lige nu på at få aftaler på plads med en række forhandlere i Sverige,” fortæller Heine Toft Kristiansen.
Om Recovery Boots
Optima Sports recovery boots bruges bl.a. af Niklas Landin (håndbold), Rasmus Hauge (håndbold), Patrick Nielsen (bokser/MMA), Katrine Brock (triatlet), Anne Holm (triatlet), Emil Holm (triatlet), Janni Arnth (fodbold).
Optima Sports recovery boots giver dig lettere ben dagene efter en hård træning, ligesom de forebygger eller forkorter skadesperioder.