Ole Lynggaard Jørgensen fra Radikale Venstre: ”Jeg bryder mig ikke om uligheden – den vil jeg bekæmpe”

Valget er udskrevet, og du skal nu afgøre, hvem der skal have din stemme. Hos Vejle24 har vi taget fat i kandidaterne, og spurgt dem om de største udfordringer ved fire konkrete emner, og deres løsninger på problemerne.

I dag har vi talt med kandidat for Radikale Venstre, Ole Lynggaard Jørgensen om udfordringer og løsninger, og om hans vigtigste mærkesag.

Social uretfærdighed

Ole Lynggaard Jørgensen stiller for anden gang op til valget. Han er tidligere revisor og har arbejdet både i kommunen og for Lego og været økonomichef, så han har en stor erhvervsindsigt. I dag arbejder han som gymnasielærer. Ole startede i politik på grund af sin søn, som er handicappet.

”Jeg kunne se den sociale uretfærdighed gennem ham og alle andre. Jeg vil gerne slå et slag for ligheden. Jeg har en overbygning som mentor og coach, og jeg tager mig af de unge, som har angst, spiseforstyrrelser og kræft. Jeg bryder mig ikke om uligheden. Den vil jeg bekæmpe,” forklarer Ole og fortsætter:

”Jeg har igen miljø som mærkesag. Sidste gang grinede de af mig rundt omkring til vælgermøderne. Men jeg er nået rigtig langt, for de andre synes også, at det er vigtigt nu. Jeg har stort set ikke lavet om på mine mærkesager siden sidste valg, men nu er de andre partier også begyndt få øje på de sager, og flere klapper når jeg er ude. Jeg er glad for, at Danmark går i den rigtige retning.”

Mærkesag:

”Det jeg vil er at få fokus på uddannelse og særligt behov. Der skal være lighed mellem folk. Lige vilkår. Der har floreret meget ulighed med den regering, som vi har sidende nu. Der er kommet rigtig mange fattige børn – det går jeg til valg på at afskaffe.

Sult er også et problem. Der er 64.500 relativt fattige børn i Danmark. Det kan jeg ikke holde ud. Alene i Vejle har vi 400 børn, der ikke kan gå til sport og ikke får noget ordenligt at spise, og som kommer sultne i skole. Fattigdom fylder meget.

Uddannelsesloftet er også en mærkesag for mig. Det med at vi sparer. Vi har sparet 21 milliarder. Jeg plejer at sige: ”Vi er blevet 21 milliarder dummere.” Det er de to store sager for mig.

Jeg bryder mig desuden ikke om, at man nedlægger uddannelsespladser, fordi man taler engelsk.”

Sundhedssektoren

Største udfordring:

”Personalemangel. Det er sygeplejersker og læger der bliver slidt ned. Det er for få læger og sygeplejersker. Det er den helt store udfordring. Der er så stort et træk på sundhedsvæsnet, for der kommer flere ældre. Så det er den helt store udfordring at tilføre mere personale, for det er helt forfærdeligt, at Midtjylland har sparet næsten en milliard og har måtte afskaffe sundhedspersonale.”

Hvordan løser vi det?

”Vi skal tilføre de ressourcer der er brug for. Vi skal ikke lave en ny sundhedsreform, for de ting vi har brug for, det kan man lave i den eksisterende sundhedsmodel. Der skal flere praktiserende læger ud – der er ganske enkelt for få lige nu. Mange praktiserende læger er ældre, så inden for nogle få år er der ikke nok. Det bliver kun værre. Det starter med at man har underprioriteret uddannelsessystemet.”

Børn, unge og uddannelse

Største udfordring:

”Den største udfordring er normeringerne. De sparer for meget på lærerne. Det siges, at 25 % af lærerne på Handelsskolerne er stressramte. I folkeskolen fungerer inklusionen ikke. Det samme med hele uddannelsessektoren og daginstitutionerne. Børnene får det dårligt. Der er ikke tid til at tage sig af dem, der har det svært.”

Hvordan løser vi det?

”Vi vil blandt andet gerne have 4000 flere pædagoger i daginstitutionerne. Det er i den grad en udofordring og det burde vi kunne klare herhjemme. Helt konkret vil jeg have ansat nogle flere. Vi skal bruge nogle flere penge på det.

Det handler om at prioritere, men jeg er klar til at sige, at hvis det ikke kan være anderledes så skal vi have en skatteomlægning. Vi gerne lægge skat på de ting, som vi ikke vil have. Det er fx sort energi og så lette skatten på det vi gerne vil have – grøn energi.

Så kan det godt være, at vi må have mere skat og det kan der være delte meninger om, men jeg går til valg på, at de ting skal løses, så vil det også være i orden at vi sætter skatten op totalt set. Mange mennesker vil gerne betale mere i skat, hvis de ved, at det går til noget godt. Vi skal ikke fuldstændig rive pengene op af lommen på folk. Men vi vil gerne have lidt mindre skat på arbejde. Vi skal have arbejdskraft udefra, vi kommer til at mangle det.”

Klima og miljø

Største udfordring:

”Vi skal have stoppet klimaforandringerne, og vi skal have lagt vores forbrug om så det ikke har det samme klimaaftryk.”

Hvordan løser vi det?

”Vi skal begynde at bruge på en måde, så det ikke belaster – om det så skal være EL eller brint eller at flyve mindre. Men jeg vil gerne have, at folk selv er med til det. Selv deler jeg solceller ud i stedet for blomster, for at symbolisere, at hver gang vi laver en handling, så er den miljøvenlig. I Vejle Kommune har man sagt nej til solceller på tagene og nej tak til sorte solceller på sorte tage i en boligforening og det er jo helt. Når et helt teknisk udvalg beslutter, at vi ikke skal have solceller er det problematisk – især når vi står foran en klimakrise, og så siger de nej til solceller. Vi skal tage ejerskab af klimaforandringer.

Vi skal hjælpe folk med en adfærdshandling og det kan man gøre med skatter og afgifter og tilskud. Det plejer at virke hurtigt. Alt der er miljøskadeligt, det skal koste og alt der er miljøfremmende det skal lettest.”                                                          

Udlændingepolitik

Største udfordring:

”Det er for skilt migration med almindelig indvandring, således at dem med- De danskere der har en udenlandsk ægtefælde de kan komme hjem igen. Vi skal holde det skarp adskilt. Der er forskel på om du er krigsflygtning på og skal tilbage igen, eller om man er gift. Jeg ved man kan snyde med fake-ægteskaber, men så hellere nogle få der snyder frem for at hæmme hele den danske udvikling.

Er du læge skal du kunne have lov at være her. Lige nu er det kun professionelle fodboldspillere der kan få lov.”

Hvordan løser vi det?

”Det er så indvikling fordi der ikke er gjort forskel på, hvorfor man er her. Man skal lige nu stille 100.000 i garanti. 24-års reglen skal væk. Det er helt urimeligt at uddannelser hvor man taler engelsk skal lukkes. Det er dem danske virksomheder skal bruge i fremtiden til deres eksportfremstød og forskning.

Grænsen for indtægt skal sættes ned. Skal du have lavere uddannet arbejdskraft så kan du ikke skaffe det. Arbejdskraftens frie bevægelse skal fungere.”

 

Læs også