Der blev fightet til den store guldmedalje, men lige lidt hjalp det drengene fra NOVA-skolen, der måtte se overmagten fra Vitaskolen i Esbjerg løbe med sejren efter forlænget spilletid.
Det blev en forventet sejr til Vitaskolen, der med flere elitespillere fra Esbjerg Boldklub var storfavoritter inden dagens opgør. Kampen blev dog ikke det walk-over, som drengene fra Esbjerg havde forventet: "Vi havde egentlig ikke snakket så meget om det her eller de andre inden kampen. Vi regnede sgu nok bare med, vi havde vundet allerede," sagde Vitaskolens topscorer Mads Borchers til Ekstra Bladet efter kampen.
NOVA-skolens drenge tog chancen og kæmpede alt hvad de havde lært. Drengene fik for tredje gang i turneringen tvunget en kamp i forlænget spilletid. Desværre for de lokale helte blev lyset slukket efter et heldigt mål til Vitaskolen. Dermed gik favoritterne videre til semifinalen og NOVA-skolen måtte tage til takke med en flot kvartfinaleplads.
Kampen endte 2-1 til Vitaskolen efter forlænge spilletid. Læs mere om kampen på Ekstra Bladets hjemmeside.