Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne: ”Psykiatrien skal på dagsordenen”

Foto: Kristendemokraterne

Lige om lidt er der valg, og du skal vælge hvor krydset skal sættes. Hos Vejle24 har vi taget fat i spidskandidaterne fra de forskellige partier, og spurgt dem om de største udfordringer ved fire konkrete emner og deres løsninger på problemerne.

Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne har stor politisk erfaring, og hun vil gerne give politik noget frisk blod. Vi talt med hende om udfordringer og løsninger, og om den vigtigste mærkesag for hende.

Samfundet er blevet for koldt

Kristendemokraterne har for første gang i 14 år 2 % af de danske stemmer i meningsmålingerne – noget som Marianne, som tidligere partiformand, er meget stolt af.

”Jeg har været meget aktiv forhen. For 14 år siden var jeg partiformand, og der har jeg haft nogle år, hvor jeg har arbejdet politisk, men efter 2005 har jeg haft en lang pause fra politik, hvor jeg har arbejdet som gymnasielærer og har haft tid til min familie,” fortæller Marianne Karlsmose og uddyber:

”Så blev jeg valgt til regionsråddet i 2017, hvor jeg især har arbejdet med psykiatri og så bestemte jeg, at jeg alligevel ville stille op til Folketinget, fordi der er så meget i vores samfund, som er blevet så koldt i den måde vi møder hinanden på, og jeg synes, at de nære relationer skal styrkes. Der er for mange, der lider af angst og depression, og det er ikke et sundt samfund. Derfor er der brug for, at det bliver sat på dagsordenen. Det er den vigtigste grund til, at jeg har engegeret mig igen.”

Mærkesag:

”Min mægtigste mærkesag det er at styrke børn og unges trivsel. Jeg er selv gymnasielærer, så jeg har arbejdet med unge i 15 år, og så har jeg arbejdet med rigtig meget psykiatri som regionspolitikker. Der er meget, der skal sættes ind der.”

Sundhedssektoren

Største udfordring:

”Der er mange, men jeg ser psykiatrien som den største. Vi skal have ligestillet psykiatri og fysiske sygdomme.”

Hvordan løser vi det?

”Vi skal have skabt et sundhedsvæsen, der har flere hænder. Lige nu løber de utroligt stærkt, som det er i dag, og det går ud over den evne, de har til at lytte til patienterne og den pårørende. Vi skal have rykket flere opgaver tættere ud på borgerne. Der er blevet centraliseret for meget. Vi skal rykket flere ting tæt på, hvor folk bor. Derfor går jeg ikke ind for at nedlægge regionerne. Det vil tværtimod skabe centralisering. Vi skal have givet sundhedsvæsnet flere ressourcer – det er simpelthen nødvendigt, og så skal vi have bevaret regionerne. Vi skal have ansat flere og uddannet flere og skabe et miljø, så de har lyst til at blive i sundhedsvæsnet.”

Børn, unge og uddannelse

Største udfordring:

”I forhold til børnene så har de brug for flere nærværende voksne.”

Hvordan løser vi det?

”Når jeg som Kristendemokrat siger nærværende voksne, så tænker jeg både pædagoger i børnehaverne, der har tid til at være med børnene, men jeg tænker også, at forældrene skal have tid børnene. Det gælder både, når de er syge, men også bedre muligheder for passe dem selv, hvis man hellere vil det.”

Klima og miljø

Største udfordring:

”Den største udfordringer er, at der bliver snakket for meget og handlet for lidt. Vi vil gerne have nogle forpligtende målsætninger, hvor vi trækker alle ind i et samarbejde både landbrug, borgere og virksomheder, så vi alle sammen tager ansvar.”

Hvordan løser vi det?

”Vi tænker blandt andet at sætte afgifterne ned på det sunde og afgifterne op på det som vi gerne vil have mindre af – det usunde. Det kan fx være frugt og grønt, der skal være billigere end det er i dag, og så skal vi sætte afgiften op på kød. ”

Udlændingepolitik

Største udfordring:

”Den største udfordring som jeg ser det, det er, at vi har glemt vores næstekærlighed. Der er mennesker, der bliver behandlet rigtig dårligt. Fx børnene på Sjælsmark. Det er gået for meget over i, at være en konkurrence om at stramme mest muligt. Tonen er blevet for hård, og vi skal passe på børnene, så de ikke får sår på sjælen.”

Hvordan løser vi det?

”For det første skal vi have børnene ud af Sjælsmark og andre udrejsecentre. Det duer ikke, de sidder der, og bliver behandlet så dårligt. Isabella Arendt var deroppe, og hun var rystet over de forhold, de bliver budt. I forhold til de kriminelle asylansøgere, der er blevet afvist, så skal vi selvfølgelig have dem ud af landet. Så vi skal blive bedre til at dele tingene mere op.

Vi skal desuden møde hinanden mere i foreningslivet. Så vi vil gerne give et klippekort på 1000 kroner til, at dem der er i Danmark har bedre mulighed for at komme ind i foreningslivet, fordi vi mener, at det er noget af det, der kan styrke det.”