Live-poker i Danmark

Poker er et utroligt populært spil, som lige nu trender både på de online sites, som der bliver flere og flere af, og i de fysiske kasinoer rundt om i landet.

Du kan for eksempel blandt andet spille på kasino i både København, Aarhus, Odense og Vejle og internetudbuddet boomer som tidligere nævnt. Med de mange forskellige varianter af poker, blandt andet det meget populære Texas Hold’Em, 7 Card Stud og Omaha, og derudover de klassiske og eviggyldige spil som roulette og blackjack er der noget for enhver smag og ethvert budget. Udover de gængse onlinesider og fysiske, regulære, landbaserede kasinoer rundt omkring i landet, findes der også en række private klubber, der er registrerede som lovlige pokerklubber. Nogle af disse private pokerklubber stortrives, mens andre, har haft svært ved at hamle op med konkurrencen fra de landbaserede kasinoer.

Uanset hvad så er poker og kasinoer generelt på fremgang, og i denne artikel skal vi se lidt nærmere på poker generelt med et specielt fokus på Texas Hold’Em. Vi skal også se lidt nærmere på, hvor i landet du kan spille – og hvis du allerede er pokerentusiast, får du til slut i artiklen lidt tips og tricks til at forbedre dit pokerspil.

Poker: En hurtig historielektion

Der er lidt forskellige versioner omkring pokerspillets oprindelse, men alle er dog enige om, at det startede i USA, nærmere betegnet i New Orleans, i starten af 1800-tallet. Det første pokerspil var en del mere enkelt end i dag og spillerne benyttede sig kun af 20 kort. Efter den amerikanske borgerkrig blev spillet mere og mere populært og i 1925 kom de spil, vi kender i dag, til, som blandt andet Omaha og Texas Hold’Em. I 1970 blev den nu meget populære pokerturnering World Series of Poker spillet for første gang på Holiday Hotel and Casino i Reno. Da 90’erne blev til 00’erne, begyndte kasinoer at poppe op på internettet, og udviklingen tog virkelig fart, da den amerikanske spiller Chris Moneymaker vandt hovedpræmien ved den stor turnering i Texas Hold’Em efter at have vundet adgang til turneringen gennem en satellitturnering til $40. I Danmark blev poker for alvor et samtaleemne, da danskeren Peter Eastgate vand verdensmesterskabet i 2008. Herefter fik folk virkelig øjnene op for poker og dens muligheder og for det faktum, at poker ikke nødvendigvis kun er for folk med mange penge til store buy-ins, men også for almindelige mennesker med en god hånd og et endnu bedre pokerfjæs.

Alt dette og i særdeleshed Chris Moneymaker var med til at åbne poker op for masserne – især spilvariationen Texas Hold’Em. Det er et hurtigt spil, der kræver overblik og taktisk finesse, men regler er faktisk ret ligetil. I Texas Hold’Em er der blinds i stedet for den klassiske ante. Blinds (big blind og small blind) er beløb, der betales af spillerne til venstre for dealeren. Dealeren kaldes button. Spilleren umiddelbart til venstre for button betaler small blind, og spilleren til venstre for small blind betaler big blind, som oftest er dobbelt så meget som small blind. Derefter er der bets efterfulgt af et flop, hvor de første tre fælleskort bliver delt, så Fourth Street (fjerde fælleskort), Fifth Street, og til sidst showdown. Imellem kortuddelingen bliver der placeret nye bets. Spillet er sjovt og dynamisk, hvilket er en stor del af årsagen til, at det er blevet så populært. Det er blandt andet den variation, Daniel Craig som James Bond spiller i Casino Royal, hvor han skal slå vores alle sammens Mads Mikkelsen.

Kasinoer og private pokerklubber

Nu hvor vi har rammerne for et godt spil Texas Hold’Em sat op, lad os så kigge lidt på, hvor i landet du kan udfolde dine formidable pokerevner og måske omsætte dine skills til kolde kontanter. Danmark byder nemlig på mange rigtig gode spillesteder, og hvis du bor i København for eksempel, så kan det være nærliggende at tage turen over broen til Malmøs Casino Cosmopol, som er meget populær blandt danske og nordiske spillere.

Danmark råder over seks af de såkaldte landbaserede kasinoer med tilladelser til spil, og de ligger i henholdsvis Helsingør, København, Odense, Vejle, Aalborg, og Aarhus, så der er dækning på alle landsdele lige med undtagelse af Bornholm og Færøerne. En tur på kasino er som regel en ejendommelig oplevelse, du ikke bør være foruden. Du skal være 18 år gammel for at komme ind på et kasino og være i besiddelse af et gyldigt billed-id. Der skal som regel betales entré og prisen varierer. På Casino Copenhagen koster en engangsbillet til indgang for eksempel 95 kr. med mulighed for tilkøb, og de fleste kasinoer har dress codes. Udsmykningen på de danske kasinoer er smuk og underspillet, og selvom de ikke er nær så dekadente og ekstravagante, som deres amerikanske modstykker så er den stilrene selvsikkerhed og elegance umiskendelig. Snyd ikke dig selv for en nervepirrende live omgang af et spil Texas Hold’Em – hvem ved, måske bliver du den næste Chris Moneymaker eller Peter Eastgate.

De private klubber har dog en anelse trangere kår end de noget større konkurrenter, og mange har måttet lukke efter forsøg på at få et rentabelt etablissement på benene under de regler, der er blevet sat op. Ringsted er ellers en hyggelig lille by med store ambitioner. Byen har meget at byde på, uanset om man er til action og fart over feltet, til hygge i naturen eller til spændende museer, der beretter om byens fascinerende historie helt tilbage til Vikingetiden, og hvis du ynder at spille poker, så er Ringsted også stedet for dig - eller det var det i hvert fald. Ringsted har nemlig været hjem for Ringsted Private Club, en fuldt ud lovlig og registreret klub, hvor du kunne spille poker med gutterne, og klubben fik endda bevilling til at afholde ugentlige turneringer. Men på grund af for stramme regler omkring indbetalinger og muligheden for at deltage i mere end én turnering på en aften, var det ikke længere attraktivt for spillerne at lægge deres penge i klubben, og klubben måtte lukke ned. Klubben bragte liv til området, og det var en ærgerlig drejning, at den måtte lukke, da live-poker giver spillerne et andet forhold til spillet, end når de bare sidder derhjemme bagved skærmen. Rygterne vil vide, at man dog stadig kan spille live-poker i Ringsted – det kan bare ikke længere gøres lovligt.

Heldigvis er der som nævnt gode muligheder for at spille andre steder, og der er da også en god portion andre private pokerklubber drysset ud rundt omkring i landet. Du kan blandt andet finde dem i København, Aabenraa, Skive, Fredericia, Aalborg og mange flere steder. Så der er rig mulighed for at spille live-poker i Danmark.

Øg dine chancer for at vinde

Nu er der både styr på hvor og hvad, du kan spille og på de grundlæggende regler i Texas Hold’Em. Men hvor går du så hen, når du har fået blod på tanden og gerne vil lære mere og forbedre dine færdigheder og dermed øge dine vinderchancer?

Der er en masse forskellige både danske og udenlandske blogs, hvor du kan finde gode tips og tricks til at finpudse dine pokerfærdigheder – derfor vil en hurtig Google-søgning vil tage dig et godt stykke vej ind i kaninhullet der er pokerverden. En anden mulighed er at se live-streaminger af poker på for eksempel Twitch – her kan du kigge de store spillere over skulderen og måske lure et par tricks eller to af og få en fornemmelse for deres strategier. Du kan også deltage i de såkaldte masterclasses, som bliver holdt af en række professionelle pokerspillere. Der er nok af muligheder, men en af de bedste er at spille. Spil, observer og lær. God fornøjelse.