Samtlige kræftpatienter på Vejle Sygehus bliver i dag, i modsætning til tidligere, inddraget i beslutninger, der vedrører deres sygdom og behandling.
De seneste fem år er der sket en udvikling på Vejle Sygehus’ kræftafdeling, så patienterne i dag er blevet involveret mere i deres eget behandlingsforløb. Det drejer sig ikke om, at lægerne fralægger sig ansvaret - men om at man spørger ind til patienternes livsvilkår og værdier. Dermed kan man skræddersy behandlinger, som passer til de enkelte.
Det skriver Onkologisk Tidsskrift, som har talt med overlæge på Vejle Sygehus’ onkologiske afdeling, Lars Henrik Jensen.
”Lægen er selvfølgelig ekspert i diagnosen, men patienten er ekspert i sit eget liv. Derfor er beslutningen om den rette behandling en beslutning, som læge og patient bør tage i fællesskab. Det giver både tryghed for patienten og ofte også bedre resultater,” siger han - og tilføjer senere:
”I mange år har vi i det danske sundhedsvæsen været fokuserede på standardisering, ensartede retningslinjer og har vel på mange måder lidt hårdt sagt degraderet patienten til en sygdom, som vi ofte har behandlet på én bestemt måde. Det har været udmærket i en periode, hvor sundhedsvæsenet har været af mere varierende kvalitet, og hvor der var behov for en ensretning. Men i dag, hvor vi har styr på kvaliteten, og hvor vi har midlerne og de fleste behandlinger til rådighed, så har vi i højere grad overskud til at have øje for den enkelte patient - for individet bag sygdommen.”
Mulighed for mere skånsom behandling
At Vejle Sygehus er et mindre sygehus, gør at det har været nemmere at indføre de nye idéer i behandlingen, påpeger Lars Henrik Jensen. Til Onkologisk Tidsskrift nævner han ét konkret eksempel, som gav ham selv stof til eftertanke:
”En kvinde, som var i behandling hos os, fik efter sin behandling mange og alvorlige bivirkninger. Vi havde givet hende den gode, anerkendte standardbehandling, som vi mente, var den rigtige. Efterfølgende gik det dog op for os, at hun ikke havde været tilstrækkeligt inddraget i og informeret om de mulige bivirkninger til den behandling, som hun fik. Så ville hun måske have valgt anderledes.”
I dag forsøger man på Vejle Sygehus, at sikre patienterne den behandling, som er den bedste, og mest ønskværdige, for den enkelte. Det betyder blandt andet, at patienterne kan blive spurgt om, hvor stor en stråledosis, de ønsker. Mange vælger faktisk en mere skånsom variant, fortæller overlægen:
”Det kan være den ældre patient, som foretrækker lindrende behandling derhjemme frem for livsforlængende og bivirkningsfuld kemoterapi på sygehuset. Jeg har også oplevet patienter foretrække en lidt mildere, forebyggende kemoterapi, som i modsætning til den aggressive form tillod dem at arbejde eller dyrke deres fritidsinteresser.”
Fravalg er også et valg
Lars Henrik Jensen understreger overfor Onkologisk Tidsskrift, at man på Vejle Sygehus aldrig går på kompromis med kvaliteten af behandlingen, men blot skruer på håndtag, som tilpasser behandlingen til de enkelte patienter.
Der er i øvrigt også patienter, som slet ingen indflydelse ønsker, og er helt trygge ved lægens valg. Det er naturligvis også et valg, som bliver respekteret.
