Kæmpe sølvskat fundet ved Uhrhøj lige uden for Vejle

Skatten der er fundet ved Uhrhøj repræsenterer en samtidsværdi svarende til 10 køer. Dermed er der bestemt ikke tale om småpenge, men om en mindre formue, der kunne have brødfødt en bondefamilie i mere end et år. Foto: VejleMuseerne

Op mod 1.000 sølvmønter fra middelalderen så i sidste uge igen dagens lys efter at have ligget i jorden i en skov lige uden for Vejle i ca. 600 år. Sølvskatten fra Uhrhøj udstilles eksklusivt på Kulturmuseet Spinderihallerne i skolernes efterårsferie.

"Pludselig eksploderede det bare!", fortæller arkæolog ved VejleMuseerne Kasper Terp Høgsberg. "Efter at have gået fire meter med detektoren må jeg simpelthen stoppe med at grave mønterne op, når jeg får udslag. Der er alt for mange!"

Det går op for den erfarne arkæolog, at der ikke bare er tale om en håndfuld mønter fra en tabt pung, men om en hel skat. I stedet følger han sporet for at få overblik over, hvor stort et område skatten er fordelt ud over, og finde det sted, hvor selve nedgravningen har været.

Lidt længere oppe ad stien giver detektoren et ekstra kraftigt signal for herefter at forsvinde. Kasper Terp Høgsberg graver forsigtigt ind i skrænten, rundt om stedet hvor selve skatten er gravet ned. Sammen med en tilkaldt kollega udtages skatten som præparat - det vil sige en stor jordklump, der efterfølgende kan udgraves og undersøges systematisk på Konserveringscentret i Vejle.

Da de graver omkring skatten, finder arkæologerne skår af keramik og stykker af tekstil. Dermed tyder det på, at skatten har ligget i en pose og været nedgravet i en kande eller krukke. De præcise omstændigheder, og svaret på hvor mange flere mønter der gemmer sig i skatten, vil undersøgelserne af præparatet vise.

"Det føltes fuldstændig uvirkeligt. Det er once in a lifetime at finde sådan en skat. Det kommer aldrig til at ske igen i min karriere som arkæolog!", slutter Kasper Terp Høgsberg.

Et langt tilløb

De første mønter, fra det, der skulle vise sig at blive den største skat fra middelalderen, der nogensinde er fundet på Vejleegnen, blev fundet allerede i marts 2017. Et ældre ægtepar, der gik tur i skoven ved Uhrhøj, fandt fire mønter, liggende på stien mellem kviste og blade, som de indleverede til VejleMuseerne.

Som del af et større klimatilpasningsprojekt i området var der blevet anlagt en række regnvandsbassiner og en ny sti. Arkæologerne formoder, at gravearbejdet i den forbindelse har forstyrret nedgravningen, så enkelte mønter er skyllet frem, når det har regnet meget.

Halvandet år senere, i august 2018, blev endnu en enkelt mønt fundet og indleveret, og i sidste uge gik der så for alvor hul på bylden. En mand, der gik tur i skoven, fandt en enkel mønt, og da arkæolog Kasper terp Høgsberg efterfølgende undersøgte området nærmere med metaldetektor, viste det sig, at en enorm mængde mønter nu var skyllet frem.

I alt er der fundet 803 løsfundne mønter langs stien på Uhrhøj. Hertil kommer et ukendt antal mønter, der stadig ligger i resterne af krukken, som de blev nedgravet i, dengang midt i 1400-tallet.

Hele området er nu blevet afsøgt systematisk med metaldetektor, og hele skatten er indsamlet. Det er dog en mulighed at andre skovtursgængere kan have fundet mønter fra skatten i løbet af de sidste par år, uden at vide hvad det er. Der lyder derfor en stor opfordring fra VejleMuseerne, om at indlevere eventuelle gamle mønter man måtte have fundet på Uhrhøj.

Hansestædernes storhedstid

Størstedelen af sølvmønterne i det enestående fund er slået i de tyske hansestæder og kan dateres til tiden omkring år 1400. Der er også danske mønter i mellem, og en af disse, ved vi med sikkerhed, blev slået i 1424. Derfor kan vi konkludere, at skatten er nedgravet efter dette årstal og formodentlig indenfor de følgende 20-30 år.

Der er tale om mønttypen 'witten', som er den gængse mønttype. En witten kunne deles i fire penning. Havde man tre witten, kunne de veksles til en skilling. En hurtig overslagsberegning viser, at mønterne repræsenterer en samtidsværdi svarende til 10 køer. Dermed er der bestemt ikke tale om småpenge, men om en mindre formue, der kunne have brødfødt en bondefamilie i mere end et år.

I første halvdel af 1400-tallet var Erik af Pommern konge i Danmark. Efter en forholdsvis rolig periode under Magrethe den Første var tiden præget af konflikter med de nordtyske Hansestæder, der med mellemrum blussede op til egentlig krig.

Sammensætningen af danske og tyske mønter, der svarer til lignende fund fra perioden, fortæller os, at Hansestæderne, på trods af konflikter, var Danmarks vigtigste handelspartner på den tid. Havde skatten været 500 år ældre, ville den have indeholdt engelske mønter, og et par hundrede år senere ville den have været præget af samhandelen med Holland.

Når skatten er blevet undersøgt nærmere og har fået en mere præcis datering, vil den være med til at fortælle den store historie om handel og magt i den europæiske middelalder. Skatten er den første af sin art fra perioden, fundet på Vejleegnen, og vil derfor kunne nuancere den lokale historieskrivning.

Måske en rigtig røverhistorie?

Hvor der i dag er en skovsti, gik i middelalderen landevejen mellem Vejle og Jelling. Man kan levende forstille sig, hvordan en købmand har gemt sin formue i skoven, inden han er rejst det sidste stykke ind til markedet i Vejle og aldrig fik mulighed for at grave den op igen.

Eller måske har en landevejsrøver brugt den nedgravede krukke til opbevaring af sit bytte for ikke at risikere at miste det til en misundelig kollega? Hvad der præcis er sket, kommer vi nok aldrig til at opklare, men en snoet skovvej mellem store træer og høje skrænter har utvivlsomt været et oplagt sted at begå landevejsrøveri.

Se skatten på nærmeste hold

I skolernes efterårsferie, der starter på lørdag, vil de 803 løsfundne mønter fra Uhrhøj-skatten blive udstillet på Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle. I pop-op udstillingen kan man få fortællingen om, hvordan skatten blev fundet, hvad vi ved indtil nu og hvilke videre undersøgelser, der skal laves.

På museet kan man også se den store særudstilling om en anden skat, nemlig Hjarnø-skatten, der har næsten 1.000 år mere på bagen end den netop fundne fra Uhrhøj.

I anledning af ferien er der premiere på museets helt nye arkæologiske quiz-battle, hvor børn og voksne kan udfordre hinanden på viden om stolpehuller, skeletter og guldskatte, og mindre børn (og andre med en skattejæger i maven) kan forsøge sig med at finde guldmønter med metaldetektor i museets store gravekasse.

Museet er åbent alle dage i ferien fra kl. 10.00 til 17.00. Adgang til museet er ligesom ferieaktiviteterne ganske gratis.

Læs også