Mange uger i øvelokalet foldede sig endelig ud for musicalholdet på Hældagerskolen. Med to forestillinger i går aftes fik de lokale elever sat deres talenter på prøve, og det lykkedes ganske flot i en forestilling, som var skrevet og sat op af eleverne selv. Forestillingen havde fået navnet Udenfor Kategori.
Teatersalen på Domus emmede af spænding. I omegnen af 30 elever stod klar til den endelige forløsning efter mange ugers hårdt arbejde med at sætte den årlige musical op. Årets tema var 80'erne og de mange subkulturer, der eksisterede dengang og som stadig i vid udstrækning eksisterer i dag, måske med lidt andre etiketter. Musicallen portrætterede yuppies, diskere, BZ'ere og punkere, og alle fraktioner fik lige dele kærlighed og had. Selvom kulturerne blev portrætteret som klichéer, så fik forestillingen alligevel overbragt et fint billede af forskellige arketyper og deres adfærd. Med flere små Bertolt Brecht-momenter fik forestillingen brudt arketyperne ned til almindelige mennesker, og det fungerede overraskende godt.
Opsætningen var som en skolemusical forventes at være. En smule naiv i sit udtryk og sin morale og med meget blandet talent. Det samlede indtryk var dog en flot forestilling, der blev bygget på god brug af scene og teatersalen som kulisse samt en god blanding af dans og musik. Det har krævet en holdindsats at få musik, dans, skuespil, scenekunst, lys, rekvisitter og logistik til at fungere.
I spidsen som forestillingens hovedperson, Ellen, stod Anna-Inez Gonzales Thomsen, som for godt et år siden deltog i Voice Junior. Valget af Anna-Inez som hovedrolleindehaver var spot-on, hun var bare mere scenevant end sine medspillere og gav en sikker og troværdig performance. Udover hoverolleindehaveren var der troværdige, sjove og stabile præstationer over det meste af linjen, hvilket gjorde musicallen til en fornøjelse at overvære. Så ser man gerne gennem fingre med de små svipsere hist og her. Det hører sig en skolemusical til.
Musikken stod eleverne også for. Her var niveauet også højt og selvom man godt kunne høre at samspil og teknik ikke altid var i top, så kunne man fornemme, at man havde gjort sig umage.
Interessen for en skolemusical er nok primært reserveret til elevernes venner og familie, men ungdommens naivitet smitter. Det skaber perspektiv at få en oplevelse som denne. Det gode humør smitter og netop på grund af forestillingens småfejl og ukomplekse sammensætning forlader man teatersalen med en god stemning i kroppen og lyst til at se mere teater. Forestillingen var sandelig udenfor kategori og det er ment på den mest positive måde.
