Gratis foredrag om at være Bipolar

Mandag den 1. oktober inviteret Bedre Psykiatri i Vejle til et foredrag omkring Bipolar lidelse. Foredragsholder Kristina Linneberg Storm er klar til at fortælle om hendes rejse med psykisk sygdom på godt og ondt.

Omkring 1 % af den voksne befolkning i Danmark lider af Bipolar lidelse (også kendt som maniodepressiv). Det er en psykisk sygdom, der påvirker menneskets stemningsleje og aktivitetsniveau, hvilket betyder, at personen enten vil være manisk, opstemt, meget energisk og med øget selvvurdering eller depressiv, ofte nedtrykt, uden energi og med nedsat selvvurdering.

Den psykiske sygdom ligger nummer 22 på WHO's (World Health Organisation) liste over sygdomme, der udgør den største belastning for det enkelte individ. Er du en af de cirka 40.000 danskere, der går med Bipolar lidelse, eller kender du nogen der gør, så vil dette foredrag måske være lige noget for dig.

At rejse er at leve

Den 1. oktober fra klokken 19-21.00 inviterer Bedre Psykiatri til et gratis foredrag om at være Bipolar. Det er foredragsholder og En af os-ambassadør, Kristina Linneberg Storm, der fortæller om hendes rejse på godt og ondt med diagnosen Bipolar.

Det hele finder sted i Foreningernes Hus på Dæmningen 58, 1.sal, 7100 Vejle. Foredraget er gratis at deltage i, men det kræver tilmelding på enten mail til vejle@bedrepsykiatri.dk eller på mobil 21268228.

I løbet af efteråret afholdes der flere arrangementer af Bedre Psykiatri. Det er blandt andet:

Åbent Pårørende Cafe
Skriveterapi kursus
Foredrag, Sindets dag – Foredrag med den tidligere håndboldspiller, Lars Christiansen
Foredrag, Styr på livet – Foredrag om at hjælpe mennesker med psykiske udfordringer til et bedre liv

Du kan finde alle aktiviteterne lige her.