Gør dit hjem mere miljøvenligt

Der kommer mere og mere fokus på klimaet, og det betyder, at vi skal tilpasse os mere og mere. Vi skal blive mere bæredygtige på alle fronter.

Det gælder, når vi tager på ferie, det gælder, når vi handler ind i supermarkedet, og det gælder, når vi bygger et nyt hjem eller renoverer det gamle.

Der er mange måder, hvorpå man kan gøre sit hjem mere grønt og miljøvenligt. Det er en god investering i vores alles fremtid, og der er mange måder, man kan gribe det an på. Vi har valgt at samle nogle af de mest populære metoder til at bruge grøn energi i de private danske hjem.

Grøn energi er blevet vældig populært i de seneste år, men det er ikke for sent at hoppe med på den grønne bølge.

Jordvarme er den grønne løsning

Der er efterhånden mange bud på, hvordan man kan opvarme sit hus. Og efterhånden, som der bliver opfundet flere metoder, får vi også flere grønne valg.

Der bliver nemlig efterhånden kun udviklet metoder, som er mere miljøvenlige end de gamle metoder. Det er rigtig positivt for miljøet, men det har også en positiv udvikling for de danske forbrugere. Det betyder, at vi kan spare masser af penge på den lange bane, få mere effektive metoder til at opvarme hjemmet og samtidigt passe rigtig godt på miljøet.

I Danmark er vi langt fremme, og vi er dygtige til at drage fordel af vores natur og de ressourcer, den har at byde på.

Jordvarme er en rigtig god løsning, når det kommer til at varme bygninger op. Hvis du alligevel overvejer at bygge et helt nyt hjem, så skal du helt sikkert have muligheden for et jordvarmeanlæg i baghovedet, også selvom prisen på det, til at starte med kan virke lidt voldsom. Det tjener sig selv ind mange gange..

Det er selvsagt nemmest at få et grønt hjem, hvis man tænker det med fra starten. Så kan du eksempelvis tage højde for effektiviteten og udnytte gulvvarme til at få det bedste ud af jordvarmen.

Hver af de grønne metoder har sine fordele og ulemper, og lige præcis et jordvarmeanlæg er mest effektivt, hvis det leverer gulvvarme. Derfor skal dit hjem også helst være klar til at køre med gulvvarme.

Solceller som supplement

Hvis du har fået sat jordvarmeanlægget i sving, er du måske allerede klar til det næste grønne tiltag. I så fald kan du begynde at overveje solceller. Der er flere forskellige steder, det kan være godt at placere et solcelleanlæg.

Hvis du har et stort, fladt tag, kan solcellerne placeres med den hældning, som er mest optimal. Ligeledes kan du også placere solceller på et skråt tag, men her skal man sørge for at tage højde for hældningen på taget og tænke over, hvor mange timer om dagen, solen står på fra den vinkel.

Det kan nemlig have stor indflydelse på, hvor meget energi du vil få ud af dine solceller. Du kan også placere dine solceller på jorden, hvis du har et stort, tomt areal.

Solceller er ligesom jordvarme en forholdsvis dyr investering, men den vil også kunne betale sig, hvis man ser lidt ud i fremtiden. Det vil kræve mange solceller at dække en families fulde forbrug, men for en almindelig, dansk husstand vil man hurtigt kunne producere nok solcelleenergi til at dække en væsentlig del af elregningen.

Du skal selvfølgelig huske at regne på det og forsøge at optimere solcellernes placering og hældning, inden du investerer. Solceller kan du også læse meget mere om på nettet.

Isolering og øvrigt forbrug

Endnu en måde, du kan spare meget energi på, er ved at sørge for at dit hus er ordentligt isoleret. Selvsagt kræver det rigtig meget energi at varme et hus op, hvis varmen siver lige ud igen, fordi der ikke er isoleret godt nok.

Derfor kan det være en god investering at få undersøgt, hvor stort et varmetab dit hjem har, og om det ville kunne betale sig at få optimeret isoleringen af huset. Du skal selvfølgelig også have isolering med i tankerne, hvis du er i gang med at bygge et helt nyt hus.

Hvis du er blevet inspireret af denne artikel, men i øjeblikket ikke har pengene til at få andre til at lave installationerne for dig eller måske bare nyder at gøre arbejdet selv, så kan du tjekke en masse gør det selv guides ud online. Det er en rigtig god måde at spare penge på og samtidigt holde hjernen og kroppen beskæftiget.

Hvis du gerne vil i gang med de grønne tiltag, men helst vil starte med noget mere overskueligt kan du også vælge at starte med at have din egen kompost og sørge for at sortere dit affald. Det er også en indsats, som betyder meget.

Fælles for alle disse tiltag er, at det kan virke lidt dyrt at anlægge dem. Prisen kan skræmme mange mennesker væk, men det, man skal være opmærksom på, er de fremtidige muligheder. Alle disse investeringer vil nemlig kunne tjene sig selv ind og er dermed rigtig gode beslutninger i det lange løb.