Cocktails, musik og modeller på tagterassen - gratis lounge-arrangement rammer Vejle

Bagmændene bag Vejles nye lounge-arrangement glæder sig. Foto: PR

Hvad er det hotteste inden for sommermoden 2019? Og hvilken solbriller passer dertil?  Kan det matches med en kølig gin tonic på Conrads? - svaret er ja. 

Vejles egen optiker og kaffebar, Helle Hein, samarbejder nu med Conrads og Poul Iversen om et loungearrangement på tagterassen i Den Smidtske Gård. Fredag den 14. juni fra kl. 15 til 17. vil man kunne få sig en drink, alt i mens en DJ spiller lounge-toner til et mini mode show med herremodeller fra Poul Iversen.

Helle Hein vil have solbrillekollektioner med fra amerikanske Barton Perreira og det britiske mode ikon Paul Smith.

"Vi er rigtig glade for at kunne være med til at skabe liv i Vejle med et anderledes arrangement, der går på tværs af brancher. Sammen skaber vi en unik eftermiddag i flotte omgivelser. Tænk sig at kunne se mode, prøve solbriller med en cocktail i hånden, det lyder da ikke dårligt," siger Thomas Walbom fra Helle Hein.

Conrads stiller tagterrassen til rådighed og disker op med kølig Tanqueray Gin og Fever Tree Tonic fra baren. Poul Iversen sender 2 herre modeller fra butikken, som også vil vise solbriller fra Helle Hein. Alt dette sammen med en af sommerens cooleste Dj`s

Arrangementet er gratis, der er dog begrænset antal pladser 20 pr. seating. Der afholdes i alt 3 seatings. Billetter kan afhentes hos Helle Hein Nørregade 9A max 2 pr. person.