Foto: Privatfoto
Valget er oppe over os, og denne gang er der også nye partier på programmet. Hos Vejle24 har vi taget fat i en kandidat fra de forskellige partier, og spurgt dem om de største udfordringer ved fire konkrete emner og deres løsninger på problemerne.
Carsten Normann Munk er forhenværende politiker fra Dansk Folkeparti, men har nu valgt at gå med i Stram Kurs. Vi har spurgt ham om udfordringer og løsninger og om hans vigtigste mærkesag.
Fører bedst stram udlændige politik
Carsten Normann Munk arbejder til dagligt som fængselsbetjent, og er forhenværende medlem i Dansk Folkeparti. I dag er partiet dog udskiftet, og for et par måneder siden tilsluttende Carsten sig ”den nye dreng i klassen”, Stram Kurs, med begrundelsen:
”Stram Kurs er det parti, der bedst fører en stram udlændingepolitik, og rydder op i dem, der allerede er her, og ikke vil leve efter vores regler. Islam er en totalitær idelogi, der gør det svært, at leve på den måde, som vi gør i Danmark. Hvis man skal leve i Danmark, så skal man have viljen til at elske Danmark, dansk kultur, dansk historie, danskerne, danske normer, grundloven, dansk frisind, demokrati og danske værdier. Så går det ikke, at man har en religion og ideologi, som man sætter over det – og det har muslimerne,” forklarer Carsten Normann Munk.
Mærkesag:
”Min altoverskyggende mærkesag er jo udlændingepolitik, men ud over det, så tager jeg faktisk klimaet meget alvorligt. Jeg mener, at det er overbefolkning, der gør, at vi har de klimaproblemer vi har, og der bør vi simpelthen ligesom gøre alt for at ændre. Det er ikke bare i Danmark, det er jo et verdensomspændende problem.”
Sundhedssektoren
Største udfordring:
”Først og fremmest er det en stor og vigtig del af vores velfærdsamfund, og det er jo en grundlæggende del, at vores sundhedsvæsen fungerer. Samtidig så optager det en stor del af vores økonomi. Jeg vil gætte på, at der er 100.000 ansat i hospitalsvæsnet. Så er diskussionen selvfølgelig, om man skal have regionerne, eller om man skal nedlægge dem. Og om det er mere effektivt, at man har en styrelse, der styrer sundhedspolitikken i Danmark.
Der er også en demografisk udfordring. Der bliver fx flere og flere ældre, men alligevel har jeg på fornemmelsen, at den udfordringer ikke bliver så slem, som man forestiller sig, fordi de ældre generelt er friskere end før i tiden. Så på den ene side er det en udfordring, og på den anden side, så går det måske ikke så slemt, som man går og frygter.
Det er også en udfordring, at medicinen er dyr, og at vi bruger flere og flere penge på medicin og det presser mulighederne for at ansætte og have mange ansatte i sundhedssektoren.”
Hvordan løser vi det?
”I forhold til medicinen kunne man overveje, om man skulle kigge på Storbritanniens model, hvor man har et råd, hvor de vurderer, om man skal tage ny medicin ind, og om det er værd at bruge penge på – alt er en prioritering.
Jeg tror måske, at sundhedssektoren mest af alt trænger til ro, og at man holder op med hele tiden at skulle skrue på alting. Hvis man bliver ved med at ændre på tingene, så forvirrer man mere, end man gavner. De trænger til at få lidt ro. Der skal udstikkes en retning, og det skal være en retning der holder i mange år.”
Børn, unge og uddannelse
Største udfordring:
”Det er en stor udfordring at man samler uddannelserne i de større byer i stedet for at sige, at det er en god idé, at de unge de går i gymnasiet nogenlunde der, hvor de bor. Det er et stort problem, at man skaber større og større gymnasier i de store byer og så lukker dem ude på landet.”
Hvordan løser vi det?
”Med hensyn til omprioriteringsbidraget, så er jeg selvfølgelig enig i, at man skal kunne omprioritere. Man skal kunne flytte penge om i uddannelsessystemet hen til hvor der er behov fra dem. Jeg synes, man skal have modet til at tage uddannelsesområdet og så flytte rundt på pengene til hvor der er brug for dem.”
Klima og miljø
Største udfordring:
”Så længe at vi bliver 83 millioner flere mennesker om året på kloden, så hjælper det ikke ret meget, at vi snakker om at hæve prisen på flybrændstof og rødt kød og sådan noget. Vi er simpelthen nødt til at blive færre mennesker.”
Hvordan løser vi det?
”Min løsning på problemet er, at vi skal bruge udsigt til friere handel. Det handler i første omgang om at erkende problemet. Der er ikke nogen politikere – hverken i Danmark eller udlandet der problematiserer, at vi er så mange. Man taler meget om CO2-udledning, men jeg synes faktisk, at man hellere skulle tale om overbefolkning, og at det er den, der udløser de problemer som vi står med. Det er jo ikke kun noget, som jeg siger.
Der er før blevet talt om 1-børnspolitik, og der blev det kaldt ondt og nedværdigende. Jeg synes ikke, at det skal være som i Kina, men vi er nødt til som klode at bevæge os i den retning. Vi skal have en mission om, at vi skal være færre på kloden og ikke flere.
Jeg diskuterer mest af alt, at vi er 7,7 milliarder i verden og for kun 200 år siden kom vi for første gang op på en milliard. Vi bliver 83 millioner mere hvert år – det svarer til Tysklands befolkning og hvert sjette år der vokser vi med samme antal personer, som der bor i EU. Det er simpelthen voldsomt, og det trækker vores klode ned.”
Udlændingepolitik
Største udfordring:
”Der er alt for mange udlændinge, der kommer hertil uden vilje til at elske Danmark, danske værdier, danskerne, dansk kultur, dansk historie, danske normer, grundloven, demokratiet og dansk frisind.”
Hvordan løser vi det?
”Det skal vi gøre ved at sige til dem, der kommer, at i Danmark er der gode forhold med henhold til uddannelse og job og alt muligt, så hvis du er glad for at være her, så skal vi også være glad for at du er her. Det betyder at du skal ”skik følge eller land fly.” Det skal vi sige til udlændingene.”
