I en menneskealder havde Henrik Stjernholm sin vante gang hos Vejle Kommunes planafdeling, og i 2014 blev han Vejles første stadsarkitekt. Året efter gik han på pension, men ikke mere end at han stadigvæk driver sit eget arkitektfirma. I det regi holder han foredrag, underviser og laver guidede rundvisninger i den by, som han i en årrække var med til at sætte præg på.
Sloganet Vejle skal kunne ses fra månen stammer fra dengang Henrik Stjernholm var chef i planafdelingen. Byplanlæggerne var trætte af de lange og ofte meget komplicerede budgetplaner, og som et alternativ opfandt de derfor deres egen ”måneplan.” Det var ikke meningen, at det skulle opfattes helt bogstaveligt, men det endte alligevel med at blive Vejles slogan.
I dag er Vejles slogan Vejle med Vilje, og det var helt med vilje, at Henrik Stjernholm flyttede til Vejle for 40 år siden. De seneste ni år har han boet på Store Grundet, hvor han nyder udsigten fra sin hjemmearbejdsplads. Han er gift og har to voksne børn og fem børnebørn, som han ynder at bruge tid med, når han holder fri.
Dette er den fjerde udgave af Vejle 24’s faste søndagsinterview Mit Vejle.
Hvorfor bor du her?
Jeg flyttede til Vejle, da jeg fik arbejde i Vejle Kommune som byplanlægger. Før det har jeg altid boet i Århus.
Hvilket er dit yndlingssted i Vejle?
Jeg er mest et bymenneske, så det er Vejle Midtby, alt neden for bakkerne, men jeg kan ikke pege på nogle bestemte steder. Jeg har i mit tidligere job været så heldig, at få lov til, at arbejde med midtbyen i mange år, så jeg har et dobbelt forhold til den. Ét som almindelig vejlenser, og ét mere professionelt forhold, hvor jeg iagttager, hvordan byen fungerer. Hvem kommer i byen? Hvordan bliver nye pladser og parker anvendt? Hvordan bruger børnene og de unge byen? Hvor går kunderne på Strøget? Hvordan fungerer nye bygninger, og passer de ind i området? Jeg synes Vejle ser ud til at fungere. Der er langt flere mennesker nu end tidligere i byen. En velfungerende by med høj puls er også mit personlige yndlingssted. Om aftenen er det byens lys, der tiltrækker mig.
Henrik Stjernholm har lavet en arkitekturguide for Vejle Kommune. Den findes som en bog, der kan købes i byens boghandlere, og som en app, der kan downloades gratis, hvis man søger på "Arkitekturguide Vejle” i app store.
Hvorhenne får man den bedste kaffe?
Jeg har ikke nogen bestemte steder, hvor jeg drikker kaffe. Jeg prøver gerne nye steder, og der er kommet mange flere caféer end tidligere, og de er i høj grad med til at skabe bylivet. Det kan måske bedst illustreres i området ved Sønderå, hvor der tidligere var en del butikker i stueetagen, og nu er der caféer. Jo flere gæster, der sidder udenfor, jo mere liv og tryghed skaber det i byen. Derfor blomstrer bylivet som aldrig før, både i Vejle og andre danske byer. God kaffe er én ting, men man vil i lige så høj grad gerne mødes til en snak eller blive set af andre. Så kaffen smager bedst, hvis der også er et godt byrum på stedet.
Hvorhenne får man den bedste mad?
Jeg har ikke et favorit-spisested. I virkeligheden kommer jeg nok for lidt ud at spise, så det må jeg have lavet om på fremover.
Har du et stamsted i byen?
Jeg har ikke et stamsted, men der er nogle steder, som jeg gerne kommer forbi og har fulgt gennem årene. For eksempel Byparken og området ved Bølgen og lystbådehavnen. Jeg synes det er spændende at følge udviklingen af et område, og hvordan borgerne bruger stedet.
Byparken er et af de steder, som Henrik Stjernholm er særligt stolt af. I starten af halvfemserne var han selv med inde over forvandlingen fra fabriksgrund til Barcelona-inspireret park: "Der var en kæmpe politisk modstand mod det i starten. Det virker utroligt når man ser, hvordan parken bliver brugt i dag. Dengang var det meget usædvanligt med en bypark, så mange dånede når de kom hertil."
Hvis du fik en stor pose penge, hvad ville du så gerne forandre ved byen?
Det er et svært spørgsmål, men hvis jeg skulle lave noget, så skulle det være en slags kunstens, musikkens og arkitekturens hus med inspiration fra Økolariet. Et kreativt hus for alle, hvor kunstarterne smeltede sammen, og hvor man både kunne nyde og yde og prøve alt muligt af. Gerne med fokus på børn og pensionister, og hvad de kan tilføre hinanden.
Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du så gerne fjerne i byen?
Det er blevet moderne at snakke om, at nogle af de almene boligområder skal nedrives, i hvert fald hvis man spørger regeringen. Jeg mener, vi i Vejle har nogle flotte og velfungerende almene boligområder. Det gælder også de to store områder Nørremarken og Løget by. Med den omfattende renovering af boligerne, og de indbydende grønne områder, er det blevet nogle fine områder, som beboerne kan være stolte af. Hvis man ikke lige har besøgt dem for nyligt, så skulle man prøve det. I det hele taget synes jeg ikke, der er så meget mere at fjerne i Vejle, og det er mere med at bevare det bedste af det, vi har og tilføre noget bedre. En by skal udvikles hele tiden, og mange steder kan der føjes noget til, der vil give en højere kvalitet for borgerne. Og så håber jeg, at der snart kommer gang i projektet på Posthusgrunden. I det område trænger der til at blive tilført noget nyt.
”Det er dét eneste sår, der er er tilbage,” siger Henrik Stjernholm om ”Benzingrunden” på Dæmningen, hvor der i efterhånden mange år har været midlertidig parkeringsplads. Han håber at der snart sker noget med stedet.
Hvad mangler Vejle?
Jeg synes, Vejle er blevet en meget mangfoldig by. Der er tilbud til stort set alle rundt omkring i byen. Jeg er glad for, at så mange arbejder for, at Vejle skal udvikles hele tiden. Det gør kommunen, uddannelserne, erhvervslivet, borgerne, de frivillige og mange andre. Det kitter en by sammen, og det mener jeg, vi er gode til. Der er risikovillighed, og borgerne er gode til at bakke op om nye initiativer. Hvis jeg skal nævne et konkret emne, så kunne vi godt bruge en større variation i boformerne. Vi har helt overvejende lejligheder og parcelhuse. Fælles boformer er der ikke mange af, og det er svært for en gruppe borgere at gennemføre et projekt, da planlægning, byggeri, finansiering med mere er kompliceret. Derfor må kommunen, boligforeningerne og private firmaer gå forrest i samarbejde med interesserede vejlensere. Mange unge, familier og ældre efterspørger nye boformer, men ingen gør rigtigt noget ved det.
Hvad er der for meget af i Vejle?
Jeg tror som udgangspunkt ikke, man kan få for meget af noget bestemt i en by. Og hvis det alligevel bliver for meget, vil det ret hurtigt regulere sig selv, hvis der ikke er efterspørgsel. Ved alle projekter er der nogle, der har investeret penge og lagt hjerteblod i. Det værdsætter jeg, selvom jeg måske ikke selv vil bruge tilbuddet.
Hvad kunne Vejle lære af andre byer?
Vejle kan lære meget af andre byer, og jeg mener også, at Vejle har udsyn mod verden udenfor. Jeg har i mit tidligere job fået lov til, at lave mange studieture til europæiske byer med politiske udvalg, for at se på planlægning og arkitektur. Det er der kommet meget inspiration og konkrete projekter ud af. Det udsyn, som byråd gennem årene har haft, har helt klart været med til at skabe den by, vi har i dag. Da jeg for 30 år siden cyklede hen ad Dæmningen, når vi kom hjem fra en studietur, tænkte jeg: ”Åh nej, hjemme igen i Vejle.” Det gør jeg absolut ikke mere.
”Vi skal ikke komme til at lide alvorligt af volumensyge, det vil sige at vi ikke skal bygge højt og tæt på alle gadehjørner, når en projektudvikler ønsker det. Men det er oppe i tiden at bygge højt, og der er flere byer, jeg i hvert fald ikke synes, man skal tage til for at lære noget,” slår Henrik Stjernholm fast.
Hvad kunne andre byer lære af Vejle?
Alle byer i verden kan lære noget af Vejle. Der er mange danske og udenlandske kommuner, der kommer på besøg. Det har de gjort i de sidste 15-20 år. De vil gerne høre om bylivet, den levende bymidte, byrummene og parkerne, unikke bygninger som Bølgen og snart også Fjordenhus af Olafur Eliasson. Særligt interessant for japanske besøgende er klimaprojekter, almene boligområder med høj kvalitet, og ældreområdet. Det er alt sammen noget, vi som vejlensere tager som det mest naturlige. Engang imellem er det godt lige at træde et skridt tilbage for at vurdere, hvad der virkelig har værdi, og hvorfor det er lykkedes, at få så meget, som andre byer også ville ønske at de havde.
