Haris Dzindo langer hårdt ud efter Vejle Kommune

Haris Dzindo er 28 år, og har hidtil bokset syv professionelle kampe. Alle er vundet, tre af dem på knock out.

Vejles egen professionelle bokser Haris Dzindo fatter ikke, hvordan han på trods af sin professionelle karriere, der foreløbig har budt på syv sejre og ingen nederlag, gang på gang bliver overset af Vejle Kommune.

Jeg mødes med Haris Dzindo i en kold boksehal i Horsens. Her træner han hen imod hans næste kamp, som allerede er programsat til den 24. november. Hvor den finder sted er allerede planlagt, men det er ikke officielt endnu, så det har vi lovet ikke at afsløre.

At Haris Dzindo træner i Horsens, handler mest af alt om, at Bokseklubben Vitus’ lokaler har alt det nødvendige. Det drejer sig ikke om, at Haris Dzindo er træt af Vejle. Han har absolut ikke planer om at flytte. Alligevel overvejer han at tage drastiske skridt i brug.

Fremover når Haris Dzindo træder ind i ringen, kan det være at ring announceren ikke længere brøler ”Fighting out of Vejle, Denmark.” Det kan blive konsekvensen af, at den hårdtslående vejlenser i lang tid har følt sig forbigået og overset af kommunen.

”Når man repræsenterer en by professionelt, så skal det også håndhæves professionelt. Skal det være på den måde, kan jeg bare nævne til ring announceren, at han aldrig skal nævne Vejle igen,” siger Dzindo med et stålfast blik.

Haris Dzindo optræder ved Team Saulerlands stævner. Sauerland har blandt andet været promotor for både Mikkel Kessler og Patrick Nielsen, man han er ikke promotor for Dzindo. Dzindo repræsenterer sig selv, men optræder ved Sauerlands store stævner mod, at han garanterer at sælge x antal billetter.

Har stået på længe

For at forstå Haris Dzindo, må man skrue tiden cirka et halvt år tilbage. Her forsøgte Haris Dzindo, at stable et selvforsvars-forløb på benene, som skulle hjælpe kvinder, som havde været udsat for voldtægtsforsøg. Han rykkede Vejle Kommune flere gange, men fik at vide, at det ikke var penge til det.

”Jeg prøvede at lave nogle støttefonde, og købe det grundlæggende udstyr, men det var ikke nok,” fortæller han.

I sig selv var det måske ikke noget særligt, men for Haris Dzindo var det endnu en dråbe oveni bægeret efter en længere periode, hvor han føler, at kommunen overser de tiltag, som han forsøger at tilbyde vejlenserne.

Tidligere har Haris Dzindo, som også går uden navnet Bullet, forsøgt at stable et program på benene, som skulle hjælpe nogle af de unge mennesker i Finlandsparken, som har problemer med at passe ind. Heller ikke her følte han, at kommunen på nogen måde hjalp til.

”Jeg bor selv på Finlandsvej, og kender mange af dem, og de stoler på mig, og kommer til mig. Hvis vi ikke vil investere penge til at hjælpe de her unge mennesker, så medfører det bare problemer. Lige så snart der bliver smadret vinduer i Finlandsparken, hører vi om det i flere uger, men vi hører ikke om de gode eksempler,” siger Dzindo og uddyber:

”Det jeg kan lære videre er selvforsvar og en form for terapi, og det nytter ikke bare, at sende de her drenge i en almindelig bokseklub. Mange af dem har store psykiske problemer, og behov for 1:1-træning fra en, de ser op til. Det nytter ikke at sende en dreng med social angst ind i en bokseklub, hvor der er 50 andre.”

Alle er vilde med boksning

En ting er de sociale tiltag, noget andet er, at Haris Bullet også flere år, har undret sig over, hvilke sportsfolk, der bliver nomineret til ”Årets Idrætsnavn” ved kommunens store sportsgalla.

”Det er ikke fordi, jeg gerne vil have en pris, men hvorfor bliver jeg forbigået?” spørger Haris Dzindo retorisk.

”Så er der en eller anden 10-årig taekwondo-kæmper, som bliver nomineret, mens jeg har gang i en professionel boksekarriere. Taekwondo!? Det er der jo ingen, der går op i. Alle er jo vilde med boksning: Selv folk der ikke interesserer sig for det, kender Mikkel Kessler og Brian Nielsen, men hvor mange taekwondo-udøvere kender man lige?”

”Mine kampe bliver vist på Viaplay, og sendt på alle sportsbarer i Danmark, og hver gang bliver Vejle nævnt. Men borgmesteren og de andre høje herrer sidder bare med døve ører og blinde øjne.”

"Prøv at forestil dig, hvis Vejle gad at bruge tid og energi i, at lave deres eget professionelle boksestævne. Sidste gang der var profesionel boksning i Vejle, var da Brian Nielsen boksede i DGI-huset i 90'erne," siger Dzindo.

Haris Dzindos vrede hænger også sammen med, at arbejdet med at finde lokale sponsorer, bliver besværliggjort, hvis ikke de erhvervsdrivende kender ham og hans meritter.

”Jeg skal nok klare mig, jeg har store sponsorater med blandt andet scor.dk, men det er klart, at hvis jeg bliver nævnt af kommunen eller City Vejle, er det meget nemmere at skaffe lokale sponsorater,” siger han.

Har ingen planer om at stoppe karrieren

For nylig skiftede Haris Dzindo træner. Hans nye træner hedder Armen Levoni, og stammer fra Armenien, men har boet i Vejle siden 1996. Han repræsenterede nemlig Armenien ved europamesterskaberne, som blev afholdt i Vejle, og blev så glad for byen, at han besluttede sig for at blive.

Armen Levoni har en baggrund på det sovjetiske bokselandshold. Tilbage i sovjet-tiden blev sportsudøvere betalt af staten, og Armen Levoni levede derfor i flere år af sin boksning. Både Armen Levono og Haris Dzindo er dog godt klar over, at det ikke er et realistisk scenarie i dagens Danmark.

Når han ikke er boksetræner, arbejder Armen Levoni om natten som bager for P.A. Andersen. "Boksning er mit liv, jeg er 46 år gammel og har været i bokseverdenen i 36 af dem, når jeg er her i hallen med drengene, er jeg verdens lykkeligste mand," siger han.

”Det handler om at have en sammenhængende hverdag. Det Armen og jeg har gang i er stort, og jeg er inde i en rigtig god udvikling. Lige nu er jeg Danmarks tredje bedste super-mellemvægter, men vi går ikke bare efter at blive Danmarks bedste. Og når jeg møder en russer, der lever af sin boksning, så nytter det ikke, at jeg dukker op med et 37 timers-arbejde ved siden af og noget sjattetræning,” siger Dzindo.

Haris Dzindo understreger, at han nok skal klare sig, selvom det kræver meget energi, at skaffe de sponsorater, som gør det muligt at fokusere på træningen. For ikke så længe siden overvejede han dog faktisk at stoppe karrieren, men det ændrede sig, da han for godt en måned siden blev far til en dreng.

Haris Dzindo med sin søn på skulderen. Sønnen har allerede fået et navn. Han hedder Sanel.

”Jeg vil gerne have, at min dreng kan være stolt af mig, og sige, at min far er professionel bokser,” siger han og uddyber:

”Lige nu træner jeg hen imod min ottende prof-kamp, og jeg er sikker på, at der inden længe kommer et stort tilbud. Og jeg vil gerne samarbejde med kommunen: Jeg repræsenterer dem, og de støtter mig. Men på et eller andet tidspunkt er toget bare kørt, og jeg håber ikke at borgmesteren igen sidder med skyklapper på, når min næste kamp bliver vist på Viaplay den 24. november.”

Læs også

Mød Jacob Krüger: Nordjyden som kitter Vejle Boldklub sammen