Telenor har i løbet af sidste uge foretaget to opgraderinger på mobilmaster i Vejle. Dette sker som et led i teleudbyderens ambition om at finjustere 4G-netværket og lukke de sidste mobilhuller, så beboere og forbipasserende, kan se frem til en langt bedre mobildækning i området.
Telenor har i sidste uge opsat et helt nyt 4G-signal i en mobilmast på Lerbæk Møllevej, og ligeledes foretaget en 4G-opgradering af en mobilmast på Pilevænget i Vejle. 4G-dækningen er essentiel, når kunderne skal downloade og uploade lynhurtigt til internettet, hvilket blandt andet er tilfældet ved streaming af serier, afsendelse af mails og snapchats.
”Vi har altid fokus på at gøre netværket bedre for vores kunder, og derfor foretager vi løbende disse opgraderinger af netværket. Generelt stiger danskernes dataforbrug markant hvert år, hvilket derfor også gør disse opgraderinger nødvendige for, at mobildækningen kan følge med danskernes forbrugsbehov. Det er derfor tilfredsstillende for os at lukket de få mobilhuller, der er tilbage, så kunderne sikres den bedst mulige dækning, både derhjemme og når de er på farten” udtaler netværksstrateg i Telenor, Jesper Mølbak i en pressemeddelelse.
Signalet vil være mærkbart for kunder, som benytter masten indenfor en radius af omtrent 5-10 kilometer. Opgraderingen vil derfor også kunne mærkes af de mange bilister, som hver dag benytter Midtjyske motorvej. Bakker og skovområder kan være medvirkende til en nedsættelse af signalets rækkevidde.
Flere opgraderinger i 2019
Generelt har Telenor foretaget flere opgraderinger i masterne i Midtjylland, som led i planen om at finjustere 4G-netværket. Telenor har en klar målsætning om et godt mobilnetværk for kunderne, hvilket forudsætter en konstant udvikling, som skal sørge for at kapaciteten øges samt at mobilnetværket styrkes. I 2019 forventes Telenor at foretage yderligere knap 500 opgraderinger af mobilnettet.