Nu åbner populær sushibar i Vejle - de første 200 gæster får gratis mad

Foto: Shutterstock

Langt om længe åbner den populære restaurantkæde SushiMania sin første sushibar i Vejle.

Tirsdag 30. april klokken 15 åbner den landsdækkende sushikæde SushiMania i Vejle. Restauranten bliver kædens sushibar nummer 24. I Vejle flytter SushiMania ind på Rådhustorvet 4, og åbner dørene første gang tirsdag 30. april klokken 15. Det fejrer Danmarks største sushikæde ved at servere gratis sushi til de første 200 kunder, som dukker op på Rådhustorvet tirsdag eftermiddag.

Hos SushiMania serveres der lynhurtigt frisklavet Pick'n'Mix sushi, som restaurantens dygtige japanske kokke forebereder hele dagen, så det er friskt. Det betyder, at kunderne kan vælge frit imellem de forskellige stykker og sammensætte en menu helt efter deres egen smag.

Kæden arbejder ud fra det kriterium, at al den fisk, som bruges i madlavningen, skal være 100 procent bæredygtig. Det er et krav, som restauranten har stillet til sig selv siden 2012. Det har bl.a. indebæret at SushiMania var den første kunde, som overfor sin leverandør stillede krav om at de kun ville have leveret bæredygtig fisk.

Fakta om sushi

Sushi er en gammel asiatisk tradition. Oprindeligt var sushi en metode til at konservere rå fisk. Det gik ud på at presse friske fisk mellem lag af salt og ris – under vægten af tunge sten. Risene og fiskene lå og gærede i helt op til et år – risen blev kasseret, inden man kunne spise de konserverede fisk, ifølge Wikipedia.

I dag er sushi blevet udbredt over det meste af den vestlige verden. Sushiens popularitet voksede kraftigt i USA i 1980'erne, sideløbende med en stigende sundhedsbevidsthed i den amerikanske kultur. I 1990'erne kom sushien til København, hvorfra sushi-kulturen har bredt sig til resten af landet.

Wikipedia fortæller, at Danmarks første sushi-bar åbnede i 1986 og eksisterede til 1995. Den hed Hana Kyoto og lå på Vimmelskaftet 39 i København. Først fra midten af 1990'erne blev sushi rigtig populært i Danmark.