Kom til kreativt kunstermøde og workshop i Kulturmuseet

Kulturmuseet Spinderihallerne inviterer til hyggeligt og kreativt kunstnermøde torsdag den 29. november

Til udstillingen Vilde Samlinger har kunstner Ditte Lyngkær Pedersen bidraget med kunstværket 'Phantom of the Missing'. Værket er en serie cyanotypier, såkaldte blåtryk, af et udvalg af de ting hendes familie samler på til minde om afdøde slægtninge.

I gennem sine værker har Ditte undersøgt hvad det er der gør, at vi knytter os til specielle ting. Som afrunding på særudstillingen får Kulturmuseet Spinderihallerne besøg af kunstneren og inviterer alle interesserede til et hyggeligt kunstnermøde og kreativ workshop, hvor Ditte vil fortælle om sit værk og kunstneriske praksis.

Tag arrangementet kan du tage en af dine egne ting med fra gemmerne, som betyder noget for dig. Måske et arvestykke, en souvenir eller anden yndlingsting? Du kan så få det det foreviget i et blåtryk i størrelse A4.

Arrangementet starter med en introduktion til udstillingen Vilde Samlinger ved museumsinspektør Jannie Uhre Ejstrud. Resten af arrangementet er til dels samtale med kunstneren Ditte Lyngkær Pedersen om tingenes affektionsværdi i hendes værk Phantom of the Missing, efterfulgt af workshop, hvor gæsterne kan eksperimentere med at lave aftryk af deres egne genstande under Dittes kyndige vejledning.

Der kræves tilmelding via VejleMuseernes hjemmeside, hvis man ønsker at deltage aktivt i workshoppen og prøve at lave cyanotypi/blåtryk selv. Det er også muligt blot at være med på en kigger/lytter uden at være tilmeldt. Arrangementet er gratis og familievenligt.

Kunstnermødet og workshoppen finder sted i Kulturmuseet Spinderihallerne torsdag den 29. november fra klokken 14 til 16. Du kan mere information og tilmelde dig her.