Foto: privatfoto
Klimaet er et heftigt debatteret emne, og flere lokale kræfter forsøger at gøre deres for at holde byerne rene for skrald. Janni B. Sørensen er en af dem, der går forrest, når der skal gøres noget for Vejle by i forhold til miljøet.
Vejle skal være ren. Gennem de sociale medier har 27-årige Janni B. Sørensen skabt talerum, og fået vejlenserne ud af sofaerne for at holde Vejle ren. Vi har talt med hende, om det store arbejde hun gør for miljøet.
Startede som et forsøg
Janni startede det hele som et forsøg på, at få folk med ud og samle skrald.
”Jeg gik ofte forbi de samme steder og kunne se, at skraldet ikke blev fjernet. Jeg synes det var synd, at så smuk en by, med så dejlig natur skulle flyde med skrald, så mange steder,” fortæller Janni og uddyber:
”Så jeg oprettede en begivenhed på Facebook, og den fik hurtigt 100+ interesserede. Det gik rigtig godt til selve affaldsindsamlingen. Jeg fik hjælp til at køre de fyldte sække på lossepladsen, og jeg lånte sække og tænger af en medarbejder hos Økolariet i Vejle.”
Vejles borgere viser stor interesse
Bagefter var folk meget interesserede i, hvornår der skulle afholdes en ny affaldsindsamling. Derfor er det Janni B. Sørensens mål, at arrangere flere – gerne hver anden eller tredje måned.
”Det er hurtigt blevet en sport, idet jeg begyndte at undersøge, hvad det egentlig er, der sker med skrald i naturen og vores klima generelt. Så jeg oprettede en gruppe, hvor folk kan følge med i, hvornår der afholdes affaldsindsamling igen, men også hvad der sker i Vejle kommune, i forhold til hele klimasnakken,” fortæller Janni.
Det hele har resulteret i en ny gruppe, hvor Janni ikke kun vil forsøge at nå ud til Vejle, men hele Danmark.
”Det er et forsøg på, at gøre folk klogere på klimaet, sammen med mig. Jeg føler det er vigtigt, at vi er velinformerede, men også hjælpes ad med hvad vi fælles og individuelt kan gøre,” fortæller Janni.
Foto: privatfoto
YouTube var startskuddet
Hele Janni B. Sørensens interesse for skrald startede lidt ved en tilfældighed.
”Jeg startede det, fordi jeg en aften sad og surfede på YouTube. Der dukkede en video op, med en dansk pige, som var i Sri Lanka. Hun stod på en strand fyldt med skrald. Hun fortæller så, at hun vil samle 60 kilo plastik på en time. Normalt ville jeg måske tænke ''ja ja'', men her var der knapt nok sand i syne, kun skrald og hun fortalte, at meget af skraldet skyldes turister, så jeg følte, at vi også har et ansvar der,” fortæller Janni.
Janni finder stor interesse for pigens arbejde og også over det hun fortæller:
”Pigen fortæller, at vi har det der hedder ''de fem plastiksupper'', som er fem store hvirvler af skrald og plastik, som er fem forskellige steder i havene, og som tilsammen udgør et areal på størrelse med Afrika,” siger Janni.
Folk er ligeglade
Janni vil gerne passe på med at generalisere, men hun ser, at der er folk, som mener, at det alt sammen er lidt noget vrøvl, og at de bare lukker ørene alt snak om miljø.
”Jeg ved ikke om jeg vil kalde det forkert, det er jo deres holdning, men det hjælper ikke budskabet. Eller klimaet. Jeg ser skrald og glas, men også mange patroner fra sifonflasker, som ligger over det hele. Helt simpelt, kunne man starte med, ikke at smide alt muligt i naturen og samle op efter sig. Men jeg føler, at vi alle gør noget forkert, hvis jeg skal være helt ærlig,” fortæller Janni og uddyber:
”Jeg kan sidde og sige, at man skal tage cyklen, købe mindre plastik, spise mindre kød og mælkeprodukter, købe økologisk, spare på strøm og varme osv. Det vil jeg ikke, for jeg bliver selv ør af den smøre. Vi ved det allerede, mange prøver også, men nu vil vi gerne lidt videre.”
Der skal større ændringer til
Ifølge Janni handler det hele om større ændringer og flere begrænsninger i forhold til for eksempel butikker og transport.
”Det vi kan gøre, er at stå sammen om, hvad vi ønsker og ikke ønsker. Det skader heller ikke, at samle op efter sig selv eller andre. Generelt set synes jeg, det er okay, at huske folk på at bidrage, for vi kan alle glemme eller komme fra det til tider. Specielt fordi vi ''altid'' har levet på den måde. Jeg har også smidt eller tabt skrald, da jeg var yngre. Mon ikke vi alle har, på et eller andet tidspunkt, men det er stadig ikke okay,” fortæller Janni.
Janni B. Sørensen mener også, at man skal være meget opmærksomme på, hvad man køber, fordi næsten alt er lavet i plastik i dag. Selv bionedbrydelig plastik, er stadig ikke nedbrudt efter tre år ifølge de nyeste undersøgelser.
Dyrt at være miljøvenlig
”Vi mangler steder at gå hen, hvor vi kan fylde et net eller en flaske, så vi undgår alt det plastikemballage og overproduktion. De butikker findes, men der er alt for få af dem og så er det typisk for dyrt til for eksempel en studerende,” fortæller Janni B. Sørensen.
Ifølge Janni B. Sørensen gælder det både dagligvarer, plejeprodukter, tøj og i det hele taget alt forbrug. Lige nu er hun selv ved at undersøge, hvordan hun kan leve så klimavenligt som muligt og blive mere selvforsynende.
”Pt er jeg ved at undersøge metoden kaldet ''Bokashi'', som er en beholder og noget kompostgær, så man kan lave sin egen kompost nemt og mindre ''ulækkert'' så man undgår rotter. På den måde, undersøger jeg hele tiden nye måder at leve på, som samtidig også er et spændende projekt, man kan involvere sine børn i,” fortæller Janni B. Sørensen.
Fem om dagen
Janni B. Sørensen fortæller om en skolelærer, der kom med et bud, som hed ''fem om dagen''. Skolelæreren opfordrede til, at man hver dag, bukker sig ned og samler fem ting op, som man ikke selv har smidt.
Det er selvfølgelig ikke nok og hun har også selv forslag til, hvad politikkerne kan gøre.
”Jeg vil helt klart foreslå flere skraldespande i det offentlige billede. Vi skal undgå alt fremstillet af plastik og bruge mere miljøvenlige og holdbarer materialer. Der er andre alternativer end plastik. Prøve at mindske det større forbrug og gøre det nemmere at komme til en skraldespand også uden for byen,” fortæller Janni B. Sørensen
